ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
554 Kapitel X. Smaalands-Farvandet. Strøm. Bøgestrøm og Grønsund benyttes meget af Smaafartøjer i indenrigs Fart, Grønsund tillige af Fartøjer, som sejler mellem danske Havne og Østersøens E.-hge Del. Lodserne tager Skibe med et Dybgående af indtil 5,9 m uneta Masnedø og Dyrefod-Flak, saaledes at Skibe med dette Dybgaaende kan komme hl Stubbekøbing Havn. Guldborg-Sund er kun lidt benyttet til Gennemsejling, da Sundet S. for Nykøbing er meget snævert og kroget og kun har 2,2 à 2,5 m Dybde. Under normale Forhold tager Lodserne Skibe med et Dybgaaende af indtil 2,2 m gennem den S.-hge Del af Om Natten maa Grønsund benyttes, da hverken Bøgestrøm eller Guldborg-Sund er belAftHavne med større Dybder findes følgende med vadføjet mindste Dybde i Ind- løbet- Skjelskør 4.J m, Karrebæksminde 5,8 m, Bandholm 5,6 m, Saxkjøbing 4>4 ni og awS r« ri. o, » i a» da 5 », 3 » «s*- kiøbinq 6 „ m i den E.-lige Del. Dybtgaaende Skibe maa besejle disse Hayne W f , da Bøgestrøm, Grönsund og Guldborg-Sund paa Grund af deres ringe Dybde (se ovenfor) kun kan benyttes af mindre Skibe. Man kan benytte hvilket af de tre W.-lige Indløb, man ønsker, men Løbet mellem Omø og Laalands N.-Kyst er vanskeligt at besejle for store Skibe. , Skjelskør ligger ved Agersø-Sund', saafremt der ikke er særlige Grunde td nvtte de to andre Lob, besejles denne Havn gennem det N.-lige Indløb. Karrebæksminde. Skibe, der har benyttet Agerso-Sund og Omø-Sund, gaar N. om Kirkegrund og Vene-Grunde, Skibe, der har benyttet Indløbet mellem Omø-Staalgrunde og Laaland N.-Kvst, kan enten etaa W. og N. om Kirkegrund, eller staa * Ä,,U- grund og Vene-Grunde. Kun mindre Skibe eller Skibe, der fores af lokalt kendte olk, bor benytte Løbet mellem Vene-Grunde og Knudshoved-Rev. Bandholm og Saxkjøbing. Efter at være kommet gennem et af de tre XV .-lige Ind « > 80ges gennem Staaldyb og Lindholm-Dyb til Bandholm-Rende og Oreby-Rende, der fælles Indløb og fører henholdsvis til Bandholm og Saxkjøbing. f.« MMr. fe d« w.-lige Mteb staar K- !>“ rL-Sn.»* og F» a«» en« Sid. og l>. og few P“ f“ Side; dratter Mt „»« * «» 8^«- »8 •» dr,lt''J»“ SB. i, ind i GMorg-S™!, d.T gaar ind »»Item «8 W.-Ky>to at F«Wer. Mmtdnind. Fra de W.-lige Indlob star man E. pa» S. om Krrk^rund «g <w- Grunde, l„gs S.-Ky.te» af KnudM, N. om BMund og d.rta >nd , Mosnedo« d. der gur imellem SjuOmd og Mow*. M»n sksi passer« gennem Jernbanebro»» 1. . inden man kommer til Havnen. Stege Fra de W.-lige Indløb sejler man, som ovenfor beskrevet, indtil Masnet- SUnd. Da Stege Havn kun har 3,7 m Vand og Dybden i Grönsund er 3,6 m, kan de Lob ogsaa benyttes af de større Skibe, som kan anløbe Stege næn disse maa da r G„nmnd »t» W. pa» g«m.m M»4A »S W^nyV««.* «1 *«-*■* Fr« MaenM man B- F» Sennem gemm.det Løb mellem S.-Kysten af Sjælland paa den ene Side og Letten, Lilleø og Lrro i anden Side, derefter gennem Langø-Vrid, Ulvsund og KoSt^^^f^^suni, Koster til Stege Havn. Mindre Skibe, som enten kommer W. fra eller fra Grans kan fra Storstrøm staa over Farø-Jord til Ulvsund. Stubbekøbing. Fra de W.-lige Indløb staar man E. paa S. om Kirkegrund og Grunde langs S.-Kysten af Knudshoved, N. om Brede-Grund, herfra drejer man S. paa om Dyrelod-Flak og staar gennem S^trøm og Sødse-Gab til StM-.Mmg Havn.