Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
554
Kapitel X. Smaalands-Farvandet. Strøm.
Bøgestrøm og Grønsund benyttes meget af Smaafartøjer i indenrigs Fart, Grønsund
tillige af Fartøjer, som sejler mellem danske Havne og Østersøens E.-hge Del.
Lodserne tager Skibe med et Dybgående af indtil 5,9 m uneta Masnedø og
Dyrefod-Flak, saaledes at Skibe med dette Dybgaaende kan komme hl Stubbekøbing Havn.
Guldborg-Sund er kun lidt benyttet til Gennemsejling, da Sundet S. for Nykøbing
er meget snævert og kroget og kun har 2,2 à 2,5 m Dybde. Under normale Forhold tager
Lodserne Skibe med et Dybgaaende af indtil 2,2 m gennem den S.-hge Del af
Om Natten maa Grønsund benyttes, da hverken Bøgestrøm eller Guldborg-Sund
er belAftHavne med større Dybder findes følgende med vadføjet mindste Dybde i Ind-
løbet- Skjelskør 4.J m, Karrebæksminde 5,8 m, Bandholm 5,6 m, Saxkjøbing 4>4 ni og
awS r« ri. o, » i a» da 5 », 3 » «s*-
kiøbinq 6 „ m i den E.-lige Del. Dybtgaaende Skibe maa besejle disse Hayne W f ,
da Bøgestrøm, Grönsund og Guldborg-Sund paa Grund af deres ringe Dybde (se ovenfor)
kun kan benyttes af mindre Skibe.
Man kan benytte hvilket af de tre W.-lige Indløb, man ønsker, men Løbet mellem
Omø og Laalands N.-Kyst er vanskeligt at besejle for store Skibe. ,
Skjelskør ligger ved Agersø-Sund', saafremt der ikke er særlige Grunde td
nvtte de to andre Lob, besejles denne Havn gennem det N.-lige Indløb.
Karrebæksminde. Skibe, der har benyttet Agerso-Sund og Omø-Sund, gaar N. om
Kirkegrund og Vene-Grunde, Skibe, der har benyttet Indløbet mellem Omø-Staalgrunde
og Laaland N.-Kvst, kan enten etaa W. og N. om Kirkegrund, eller staa * Ä,,U-
grund og Vene-Grunde. Kun mindre Skibe eller Skibe, der fores af lokalt kendte olk,
bor benytte Løbet mellem Vene-Grunde og Knudshoved-Rev.
Bandholm og Saxkjøbing. Efter at være kommet gennem et af de tre XV .-lige Ind « >
80ges gennem Staaldyb og Lindholm-Dyb til Bandholm-Rende og Oreby-Rende, der
fælles Indløb og fører henholdsvis til Bandholm og Saxkjøbing.
f.« MMr. fe d« w.-lige Mteb staar K- !>“
rL-Sn.»* og F» a«» en« Sid. og l>. og few P“ f“
Side; dratter Mt „»« * «» 8^«- »8 •» dr,lt''J»“
SB. i, ind i GMorg-S™!, d.T gaar ind »»Item «8 W.-Ky>to at F«Wer.
Mmtdnind. Fra de W.-lige Indlob star man E. pa» S. om Krrk^rund «g <w-
Grunde, l„gs S.-Ky.te» af KnudM, N. om BMund og d.rta >nd , Mosnedo« d.
der gur imellem SjuOmd og Mow*. M»n sksi passer« gennem Jernbanebro»» 1. .
inden man kommer til Havnen.
Stege Fra de W.-lige Indløb sejler man, som ovenfor beskrevet, indtil Masnet-
SUnd. Da Stege Havn kun har 3,7 m Vand og Dybden i Grönsund er 3,6 m, kan de
Lob ogsaa benyttes af de større Skibe, som kan anløbe Stege næn disse maa da r
G„nmnd »t» W. pa» g«m.m M»4A »S W^nyV««.* «1 *«-*■*
Fr« MaenM man B- F» Sennem gemm.det
Løb mellem S.-Kysten af Sjælland paa den ene Side og Letten, Lilleø og Lrro i
anden Side, derefter gennem Langø-Vrid, Ulvsund og KoSt^^^f^^suni,
Koster til Stege Havn. Mindre Skibe, som enten kommer W. fra eller fra Grans
kan fra Storstrøm staa over Farø-Jord til Ulvsund.
Stubbekøbing. Fra de W.-lige Indløb staar man E. paa S. om Kirkegrund og
Grunde langs S.-Kysten af Knudshoved, N. om Brede-Grund, herfra drejer man S. paa
om Dyrelod-Flak og staar gennem S^trøm og Sødse-Gab til StM-.Mmg Havn.