Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel X. Smaalands-Farvandet. Agersø-Sund.
555
Strøm.*) Med godt og roligt Vejr spores Ebbe og Flod i Smaalands-Farvandet.
Floden løber E. paa og Ebben W. paa. Saa snart uioligt Vejr indtræder, retter Strømmen
sig efter Vinden, saaledes at N.-lise os W.-lige Vinde giver W.-lis Strøm, 02 E.-lige 02
S.-lige Vinde giver E.-lig Strøm. I de smalle Sunde i Farvandets E.-lige Del kan Strøm-
mens Styrke blive meget betydelig; Farten naar undertiden 3 à 4 Sm, hvorimod Strøm-
mens Fart i den W.-lige Del kun sjældent overstiger 1 Sm.
Smaalands-Farvandet deles i to Dele, den W.-lige Del, der regnes fra Store-Bælt
indtil Meridianen paa 11° 50' E., der gaar E. om Brede-Grund og Dyrejod-Flak, og den
E.-lige Del, der regnes fra Meridianen paa 11° 50' E. indtil Østersøen.
Smaalands-Farvandet W.-lige Del.
Den W.-lige Del dales igen i folgende Afdelinger:
1) Indløbene fra Store-Bælt.
2) Hovedfarvandet, der gaar fra Indløbene til 11° 50' E., begrænses mod N. af
S.-Kysten af Sjælland indtil S. for Glænø, derfra af en Linie til Knudshoved, S.-Kysten af
Sjælland indtil Masnedsund; mod S. begrænses Hovedfarvandet af en Linie NW. om
Flakkene, der skyder ud i NW.-lig Retning fra Øerne N. for Laaland, af Vejrø, Fæmø
og N.-Kysten af Falster indtil Ore-Hoved, samt af Flakkene mellem disse Øer.
3) Karrebæksminde-Bugt, der ligger N. fer Knudshoved.
4) Farvandet mellem Laaland og Øerne N. for Laaland med Guldborg-Sund, der
gaar S. paa mellem Laaland og Falster og munder ud i Østersøen.
1. Indløbene. Disse er følgende:
A. Agerso-Sund med Skjelskør-Fjord.
B. Omø-Sund.
C. Farvandet mellem Omø og Laaland.
D. Agerso-Sund med Skjelskør-Fjord.
Agerso-Sund er det N.-lige Indløb til Smaalands-Farvandet mellem Sjælland
paa den ene Side og Øerne Eqholm og Agersø paa den anden Side. Det kan bsfares af
de største Skibe, idet der midt igennem Sundet gaar en dyb Rende med 30 til 66 m Vand.
Strøminen i Agerso-Sund. skifter ikke regelmæssig, men retter sig efter Vindfor-
holdene. Vinde fra NE. gennem S. til W. giver S.-lig Strøm. Vinde fra W. og NW. giver
Strøm.
Kysten fra Korsør til Ferne-Klint (55° 11%' N. 11° 18' E.). Fra Korsør
efter er Landet højt og hæver sig jævnt indefter til en Højde af c. 17 m. Omtrent
Sm SE. for Korsør ligger Korsør-Skov og SE. for denne Klar-Skov, som begge strækker
S1g ud til Kysten, hvis Retning er omtrent SE. Paa flere Steder findes høje, stejle
Skrænter, blandt hvilke Alehøj, en tæt W. for Korsør-Skov liggende Bakke, som falder
af mod Søen med en 14 m høj, stejl, gul Skrænt.
Ud for Espe ligger en lille Bølgebryder, der dannes af
som altid er under Vandet. Den ligger i over 3 m Vand c.
ISO in fra Land og er som Regel afmærket med en Pilk ved
hver Ende.
Kendelige Punkter. Foruden de tidligere (se Side 360 og 381)
nævnte er Gaarden Bonderup med en høj, hvid Hovedbygning, som
hgger N. for Klar-Skov, samt Boeslunde Kirke (534) og Mølle de vig-
tlgste. SW. for Boeslunde ligger Herregaarden Espe, omgivet af
Strømmen betegnes paa samme Maade som Vinden med den Retning, hvorfra den kommer.
534. Boeslunde Kirke
i N. t. E. V2 E.