ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel X . Smaalands-Farvandet. Ferne-Klint—Masnedsund. 561 Omø-Staalgrunde bestaar af to Dele. NE.-lige-Omø-Staalgrund ligger SSE. for Omø-Tofte, fra hvilken den er skilt ved et smalt, 13 til 19 m dybt Løb. Paa det lægeste har den 2,5 m Vand. SW.-lige-Omø-Staalgrund ligger S. t. W. for Omø-Tofte og har paa det lægeste 3,! m Vand. Den er ved et c. 1 Sm bredt Løb med over 6 m Vand skilt fra Omø- Tofte og NE.-lige-Omø-Staalgrund. Det smalle, dybe Løb, der gaar imellemOmø-Tofte og NE.-lige-Omø-Staalgrund, fortsættes S. efter mellem de to Staalgrunde med. 11 à 12 ni Vand. Begge Grunde er omgivet af udstrakte Flak med flere grunde Plader med 5>6 à 6,0 m Vand. Særlig gælder dette et fra E.-Siden af NE.-lige-Omø-Staalgrund mod E. og S. langt udskydende Flak. c. 1 Sin E. for NE.-lige-Omø-Staalgrund ligger en 5,3 m Pulle. Bundarten paa begge Grunde er Sand og Tang samt Sten overgroet med Kløver. Afmærkning. Paa S.-Enden af SW.-lige-Omø-Staalgrund ligger i 5 m Vand en hvid Vager med 3 nedadv. Koste. Laalands N.-Kyst fia Onse-Vig og E. efter er, ligesom W.-Kysten (se Side 384), lav, flad og stærkt bevokset med levende Hegn samt hist og her med Skov. De faa kende- lige Punkter er anført under Kapitel VI Store-Bælt (Se Side 384). Landgrunden er bred og langt udskydende. Indtil henimod 1 Sm fra Kysten findes under 2 m Vand og mange Sten, til Dels tørre ved Lavvande. Uden for 2-m Kurven skyder lange Revler sig tværs ud fra Kysten, adskilt ved dybere Vand, saa at enkelte Lodskud ikke giver nogen Vejledning under Besejling. 6-m Kurven ligger indtil 3% Sm fra Land, og uden for danne findes, ligesom mellem Omø-Staalgrunde, en Mængde Pletter med fra 5,6 til 7,- m Vand. strømmen skifter under normale Forhold hver 6te Time. Flodstrømmen kommer fra NW. og Ebbestrømmen fra SE. Strømmens Fart c. 2 Sm, under Storm kan Farten oaa op til c. 4 Sm. Under urolige Forhold retter Strømmen sig efter Vinden. Besejling af Farvandet mellem Omø og Laaland. Som det fremgaar af det ovenstaaende er der paa hele Strækningen mellem Omø og Laaland ingen Passage for store Skibe; vel findes der enkelte dybe Løb. men deres Snæverhed i Forbindelse med Mangel af Mærker gør det utilraadeligt for større Skibe at søge denne Vej. For Smaaskibe er der to Løb, som benyttes en Del, det ene over Omø-Tofte, det andet S. om Omø-Staalgrunde, i hvilke Løb Sømærkerne vejleder for Sejladsen. Sejladsen over Omø-Tofte foregaar gennem det afmærkede, c. 350 m brede og 3,4 m dybe Løb. (Se Side 560). »S.-Kant af Svinninge-Kohave overet med et Skaar i Skoven paa Hov« leder gennem Løbet, men Mærket er paa Grund af den lange Afstand ikke tydeligt; Kohaven er Skoven tæt S. for Svinninge Kirke paa Fyen. 5. om Omø-Staalgrunde kan ingen Mærker opgives. Man bør derfor søge Vageren Paa Omø-Staalgrunde, gaa S. om den og derefter sætte Kurs efter Bestemmelsesstedet. 6. Hovedfarvandet. Kysten fra Ferne-Klint (55° 11%' N. 11° 17%' E.) til Masnedsund (54° 59%' N. 11° 54' E.) Fra Ferne-Klint til Bisserup ligger inden for Kysten et temmelig betydeligt Vanddrag, hvis W.-lige Del hedder Basnæs-Nor E.-lige Del Holsteiriborg-Nor efter de inden for Norene liggende Herresæder Basnæs °g Hols teinbor g. Dybden i disse Nor er under 1 m. Inden for Norene hæver Landet sig Jævnt og er paa flere Steder skovbevokset. Fra Farvandet udenfor er Norene skilt ved 8malle Landstrimler, de saakaldte Fed, nemlig Sevedø-Fed, Glænø-Vester-Fed og Glænø- Øster-Fed samt ved Glænø. Denne har paa S.-Siden en Højde af 26 m og staar med stejle, gule Skrænter ud mod Søen. I Noret NE. for Glænø ligger den lille, skovbevoksede 0 Ormø, som er meget kendelig. Hele Vanddraget er paa to Steder i Forbindelse med Søen, nemlig 71