Den Danske Lods

537. Karrebæk Kirke i NE. t. N. 562 Kapitel X. Smaalands-Farvandet. Ferne-Klint—Masnedsund. ___ ved Basnæs-Havn, mellem Sevedø-Fed og Glænø-Vester-Fed, hvor der er indtil 2,5 m Vand, og mellem Glænø--Øster-Fed og Landet ud for Bisserup, hvor der dog kun er indtil 0,9 m. Kendelige Punkter er, foruden de tidligere nævnte Kirker, nemlig Skj elskør, Høve, Tjæreby og Magleby (se Side 556): Hovedbygningen paa Herregaarden Basnæs, halv skjult af Træer og med et lille rødt Taarn, Ørslev Kirke, der er hvid med takkede Gavle, Snedinge og Rude Møller samt Holsteinborg-Slot, der har to slanke, mørke Spir. E. for Holsteinborg strækker en Række Skove sig langt ind i Landet, og E. for disse ligger Ladepladsen Bisserup. Mellem Bisserup og Karrebæksminde hæver Landet sig til c. 30 m Højde, og den høje, stejle Gumperup-Klint træder her lige ud til Stranden, E.-ligere ligger Karrebækstorp-Skov og E. for den Byerne Karrébæk og Karrebæksminde, ved hvilken sidste Karrebæksminde Havn ligger. Af kendelige Punkter skal nævnes: Taarwmark og Menstrup Møller, som dog kun ses i enkelte Retninger, samt Karrébæk Kirke (537) og Mølle og Karrebæksminde Mølle. Karrebæk Kirke er hvid med Taarn som en almindelig Landsby- kirke; baade den og Møllen ligger paa en Bakke og er meget kendelige fra Søen. Fra Karrebæksminde til Masnedsund. Fra Karrebæksminde SE. efter dannes Kysten af Øerne Enø og Dybsø, inden for hvilke de udstrakte, men grunde Fjorde, Karrébæk-Fjord og Dybsø-Fjord ligger. S. for Dybsø-Fjord skyder Halvøen Svinø-Land, hvis W.-lige Del har en Højde af c. 19 m, sig ud mod W. og er ved Agnø-Fjord skilt fra den lange og smalle Halvø Knuds- hoved, som W. for Vordingborg skyder sig c. 8 Sm WNW. ud. Midten af Halvøen (lækkes af Knudskov, og paa dens inderste Del ligger Oreby-Skov langs S.-Kysten. Draget er en ganske smal, lav Landstrimmel, der ved Højvande kan være overflydt, og som c. 2 Sm fra Pynten forbinder den indre, opdyrkede Del af Halvøen med den ydre, uopdyrkede Del. Partiet W. for Draget bestaar af høje, til Dels stejle Humpler, adskilt ved jævne Partier og flere Steder bevokset med Tjørn. Kendelige Punkter er: de inden for Dybsø-Fjord liggende Kirker, T 7 ester-Egesborg, der er rød med takkede Gavle, Hammer, der er højtliggende og hvid, samt Kjøng med spidst Taarn, endvidere den langt inde i Landet liggende Udby Kirke og det meget kende- lige Bladbjerg (548), en høj, skovbevokset Bakke, som ses saavel E. som W. fra. S. herfor ligger det S.-lige Sjællands højeste Punkt, Kulsbjerge, som bestaar af flere Humpler, 539. Vordingborg Kirke i NE. t. N. 1/4 N. 541. Ore Fyrtaarn. 538. Rosenfeld i NE. 540. Valdemars-Taarn i ENE. af hvilke den højeste er 107 m høj og forsynet med Mærke som trigonometrisk Station. W. for Kulsbjerge ligger Kastrup Kirke, en kendelig, hvid Landsbykirke med takkede Gavle, Rosenfeld (538), en stor Herregaard, hvis Hovedbygning har et lille, slankt Spir, Ore Fyrtaarn (541) samt Vordingborg med Kirke (539), der er en rod Landsbykirke, og endelig Valdemar s-Taarn eller Gaasetaarnet (540), et højt, rodt Taarn med spidst Tag. Ore Vinkelfyr ligger ud for Indløbet til Masnedsund. Hvidt, rødt og grønt Fyr med En-Formørkelser hver 5 s-. Den hvide Lysvinkel leder i ikke under 5 m Vand mellem Brede-Grund og Dyrejod-Flak. Hvidt, firkantet Taarn.