ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
588 Kapitel X. Smaalands-rarvandet W.-lige Del. Fyr. Paa S.-Molen og paa N.-Molen brænder et rødt, fast Fyr. Graa Pæle. Holdt overet, i Pejling 145°, leder de W. om Iskjælderflak. Tidssignal. (Se Side 99). Broer over Sundet. Ved Nykjøbing findes to Broer over Sundet, af hvilke den N.-lige er for den almindelige Trafik, den S.-lige for Jernbanetrafikken. Ud for Sejl- løbet kan begge Broer aabnes ved Hjælp af Svingbroer. Broerne aabnes uden Betaling i Tidsrummet 1. April—1. Oktbr. fra Kl. 6 Fm. til Kl. 12 Md. og fra Kl. 2 Em. til Kl. 8 Em., i Tidsrummet 1. Oktbr.—1. Aprilfra Kl. 6 Fm. til Kl. 6 Em. Udenfor denne Tid betales for Aabning af Broerne. Saavel ved det E.-lige som ved det W.-lige Sejlløb er der paa den faste Bro anbragt en Signalstang til Hejsning af Balloner, og Fartøjer skal passere det Sejlløb, hvor Signalet vises. 1 Ballon betyder: »Ingen Passage«, 2 Balloner betyder: »Passer N. fra«, 3 Balloner betyder: »Passer S. fra«. Ved Gennemsejling har Skibsførere at holde sig de Anvisninger efterrettelig, som gives af Funktionærerne ved Broen. Ethvert Fartøj, som ønsker at passere Broerne, skal i god Tid vise Flag i Rigningen. Ethvert Fartøj, som ønsker at passere Broerne mellem Solnedgang og Solopgang, skal forespørge hos Broformændene, hvorvidt Broerne kan erholdes aabnede. Telegraf-Kabel mellem Laaland og Falster ligger langs Jernbanebroen. Lods. I Nykjøbing bor Lodser, som lodser S. paa til Kroghage og Nysted, N. paa til Guldborg. Guldborg-Sund S. for Nykjøbing. S. for Nykjøbing er Løbet endnu smallere og mere bugtet end N. for Byen. Paa to Steder er der gravet Render, nemlig mellem Halvøen Hasselø og den lille 0 Flatø, samt over Nordmands-Sand. Bundarten er Flint og haard Kalksten. I Sundets S.-lige Del gaar Løbet tæt under Falsters Kyst, som er forholdsvis ren. En 0,6 m Sten, Hjørnesten eller Jeppehøj-Sten, ligger tæt inden for 4-m Kurven, c. 300 m fra Land ud for Gjedser-Gaard. Fra Laaland skyder et bredt Plak med under 2 m og tæt belagt med Sten sig helt ud til Løbet. Den S.-ligste Del af dette Flak hedder Flint- horne-Rev, dets Yderende ligger c. Sm fra Land, cg der er 2 m Vand paa det. (Se iøvrigt Side 464). Den største Dybde, man kan gøre Regning paa i Løbet, er 2,5 in; men kun korte og veldrejende Skrueskibe kan gaa igennem uden Fare for at slaa Skruen i Stykker p»a de tæt ved Løbets Sider liggende Sten. Besejling maa foregaa med Lods. Under nor- male Forhold tager Lodserne Skibe med et Dybgaaende af indtil 2,2 m igennem Sundet- Afmærkning. Løbet er paa Falster Siden afmærket med Halmprikker, paa Laa- land Siden med Risprikker. Ud for Hjørnesten staar en Halmprik i 2 m Vand. Lods. S. fra kommende Skibe kan faa Lods enten ved Gjedser eller ved Nysted- Bro. En lille Landingsbro, Gjedser-Gaard Bro, ligger c. 1 Sm N. for Gjedser- Gaard paa Falster. Der er 2,2 m Dybde ved Broen. f ft Smaalands-Farvandet E.-lige Del. E. for Dyrejod-Flak og Brede-Grund deler Farvandet sig, idet der gaar et Farvand, det N.-lige Farvand, N. om og et, det S.-lige Farvand, S. om Møen og de W. for denn® liggende Grunde og smaa Øer, Tærø, Bogø og Farø, samt Masnedø. Mellem Masnedø og Farø ligger et udstrakt Flak med 2,5 à 2,g m Vand, over hvilket der er Förbindel86 mellem de to Farvande. Døt N.-Iige Farvand gaar tæt S. og SE. om Sjælland og bestaar af følgeD^0 Underafdelinger: