Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
594 Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del.
300 m bred og stejlt affaldende til Løbet. En Pulle med 2,9 m "Vand ligger i Løbet c.
300 m SW. for Petersværjt Bro. E. for Petersværjt Bro bliver Landgrunden bredere og
gaar uden om Langø, idet denne kun er skilt fra Sjælland ved Dybder paa 0,6 a 1 m.
SW. for Langø gaar Grunden c. 300 m ud; men paa E.-Siden strækker et bredt Flak
med 1,8 à 2,2 m Vand sig c. % Sm ud fra Land, hvor det falder stejlt af mod Løbet. Ud
for Kallehave bliver Landgrunden igen smallere og holder sig i en Bredde af 300 a 400 m
indtil ud for Midten af Viemose-Skov. Den dybe Rende, som falder sammen med Far-
vandet lige fra Færgestrøm til Kallehave, bøjer her NW. i langs Landet og ophører ud
for Midten af Viemose-Skov.
Landgrunden paa S.-Siden af Løbet. Fra Tærø skyder Grunden sig langt ud i
W.-lig Retning og er paa Strækningen mellem Tærø og Lilleø tør ved Lavvande.
Letten er Grunden W. for Lilleø-, den strækker sig med en Bredde af c. % Sm
over iy3 Sm W. ud med Dybder under 2 m. Bundarten er Sand og Tang, enkelte Steder
Grus. W. for Letten fortsættes Flakket indtil Færgestrøm, med under 3,5 ni Vand; tæt
W. for Letten ligger den ovennævnte lille 2,3 m Plade. Paa N.-Siden al i lakket ligger
Skippergrund, som bestaar af flere smaa Puller med 2,0 à 2,5 m'Vand, der
ligger tæt ud til Farvandet.
En Del meget uregelmæssige Grunde og Hager skyder ud fra Tærø N.-Side; disse
i Forbindelse med Langø indsnævrer i høj Grad Farvandet.
Søndre-Stenkar hedder Landgrunden fra N.-Siden af Tærø-, den skyder sig med
0,9 m Vand og store Sten 440 m ud, og falder her stejlt af mod en dyb, men blind Rende,
som skærer sig ind E. fra. Paa den anden Side af denne Rende liggei
Nordre-Stenkar, der bestaar af store med Kløver begroede Sten. Mindste
Dybde er 0,7 m. E.-Siden falder stejlt af til den dybe Rende, medens W.-Siden ved en
smal Strimmel er forbundet med en fra W.-Siden af Sondre-Stenkar udskydende Hage.
Hevet. Fra N ordre-Stenkar udskyder mod NW. en Hage, fra hvis Ende en Række
Grunde, Revet, udgaar i SW.-lig Retning og skilles fra Nordre-Stenkar ved en anden
blind Rende med 5 à 8 m Vand.
I Løbet W. for Revet ligger to lose Puller med 2,3 og 2,5 m Vand, den W.-lige c.
0,4 Sm N. for Tærø W.-Spids, den anden 350 ni SW. for Petersværjt Bro.
Fra Tærø E.-Side skyder en Hage med 0,6 til 1,5 m, Sand- og Stenbund, sig c.
500 m E. ud, og N. for denne ligger
Stengrund, en lille 2,5 m Pulle, skilt fra Landgrunden ved et Lob med 5 à 6m
Vand.
Mellem Tærø og Møen er Dybden meget uregelmæssig, idet flere dybe Render
skærer sig ind N. fra, afbrudt af Revler med l,0 à 2,6 m; alle Renderne ender blindt
ved Barren, der lukker for Kalvestrøm (se Side 593). Den største Dybde, der kan holdes
helt igennem, er 1,5 m.
Pladen. Som en Fortsættelse af en af disse Revler ligger den lille 1,8 m Pulle,
Pladen, c. y2 Sm for Stengrund.
Landgrunden fra Møen. Mellem Pladen og Koster er Landgrunden jævnt op
gaaende; men W. for denne Pynt ligger c. 500 m fra Land negle 2,2 m Puller, skilt fra
Land ved et Løb med c. 6 m. N. for Koster Færgested skyder en Hage med under 2 m
Vand sig c. 300 m ud.
NE. for Koster skærer en stor Bugt sig ind i Møen; den kaldes Stege-Bugt. (Se
Side 599). ,
Nordre- og Søndre-Knigge. NW. for Lindholm breder Flakket sig med
2,6 à 3,n m Dybde helt over mod Sjælland, og paa dette Flak ligger fire Puller, af hvilke