Den Danske Lods

Kapitel X . Smaalands-Farvandet E.-lige Del. 595 de to N.-lige, der har 1,8 m Vand, hedder Nordre-Knigge og ligger paa W.-Siden af Far- vandet; de to S.-lige hedder Søndre-Knigge, den E.-lige har l,g m Vand, den W.-lige 2,2 m og ligger tæt ud til Farvandets E.-Side. 2,0 m Pulle, c. % Sm NE. for Pynten ved Koster ligger en 2,0 m Pulle tæt ud til den dybe Kende. Farvandet. Den W.-ligste Del af Vivsund, Ny-Farvand, gaar mellem Skipper- grund og den N. for denne liggende 2,5 m Pulle. Den mindste Dybde paa dette Sted er 4,3 ni. E. for Ny-Farvand følger Løbet den dybe Rende, som gaar tæt under Sjællands Kyst med indtil 14 m Dybde. E. for Petersværjt bøjer Farvandet SSE. i og hedder her Langø-Vrid, det gaar mellem Nordre-Stenkar og Langø, hvor det indsnævres til c. 100 m Bredde. Derefter drejer det igen E. paa N. om Stengrund og Pladen, hvorpaa det breder sig, saa at det mellem Borren og Langø-E .-Flak er 600 m bredt. Mellem Koster og Kallehave indsnævres Farvandet igen, gaar W. om Pullerne ved Koster og videre W. om 2,0 m Pullen NE. for Koster, ud for Nordre-Knigge og Søndre- Knigge forlader det den dybe Rende og gaar mellem disse samt derefter N. t. E. lien mod Nyord. Indtil sidstnævnte Puller varierer Dybden mellem 7,5 og 11 m; men mellem disse og N. paa er der kun 2,6 à 2,8 m. Bundarten i Løbet er Mudder og Slik og i den N.-lige Del saa blød, at Loddet hænger fast i Bunden. Søndre-Løb. Foruden det ovenfor beskrevne Farvand gennem Langø-Vrid kan smaa Fartøjer passere mellem Nordre-Stenkar og Søndre-Stenkar, hvilket Lob kaldes Søndre-Løb. Omtrent 400 m SW. for Petersværjt Bro gaar Løbet ind over Revet og det mod W. fra Nordre-Stenkar udskydende Flak, samt videre E. paa i den dybe Rende wiellsjn Nordre-Stenkar og Sondre-Stenkar, til det SW. for Langø igen forener sig med Hovedløbet. Den mindste Dybde, i dette Løb er 1,9 m ved Middelvandstand, som faaes Paa en Pulle paa Revet; men da Løbet er meget snævert, kan det ikke benyttes af krydsende Fartøjer. Af mærkning. Ny-Farvand er paa N.-Siden afmærket med 5 Risprikker, der staar i 2% à 4 m, og paa S.-Siden med 5 Halmprikker, der staar i 2 à 3 m Vand. S. for 2,3 m Pladen tæt W. for Letten staar i 2*/2 m en Risprik. Paa N.-Siden af Letten staar 2 Halmprikker, den W.-lige i 3l/2 m, den E.-lige i 2 m Vand. Ud for Stammenakke staar paa det Sted, hvor Sjællands Landgrund skyder sig længst ud mod SE., i 3% m Vand en Risprik. Paa NW.-Siden af Revet, lige over for den i Farvandet liggende 2,5 m Pulle staar 1 2’/2 m Vand en Halmprik, det tillige er Afmærkning for Søndre-Løb. Langø-Vrid. Paa NW.-Spidsen af den fra Nordre-Stenkar udskydende Hage staar 1 ol/2 m Vand en Halmprik, paa NE.-Siden i 2 m en anden Halmprik og paa Hagen, for Grunden, i 4 m Vand en stribet Stage med 1 opadv. Kost over 1 Halmvisk; denne ' r*k afmærker tillige den E.-lige Indgang til Søndre-Løb. Paa Flakket W. for Langø S.-Ende staar i 2y2 m to Risprikker og paa Flakket 8- for I^angø i 4 m en Risprik. Paa N.-Siden af Flakket fra Tærø NE.-Spids staar tre ^aljnprikker, hvoraf den W.-ligste tillige afmærker Søndre-Løb, og endelig er der i Land Paa Tærø E.-Ende anbragt 4 Mærkestager, hvoraf de to bageste har Ballon, de to forreste Tværtræ paa Toppen; to og to af dem holdt overet angiver Siderne af Løbet mellem Langø Og N ordre-Stenkar. Søndre-Løb. Ved den W.-lige Indsejling til Løbet staar den ovenfor nævnte Halm- Prik paa W.-Siden af Revet. Paa N.-Siden af Flakket, som mod W. skyder ud fra Nordre-