ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
596 Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del. Stenkar, staar i 2 ni Vand en Halmprik, og paa N.-Side af Sondre-Stenkar og den i W. derfra udskydende Hage i 2 à 3 in tre Halmprikker, hvoraf den E.-ligste er nævnt ovenfor. Endvidere staar en Risprik i 2 m Vand paa S.-Siden af den fra Nordre-Stenkar i W. udskydende Hage og den ovennævnte Prik med 1 opadv. Kost over 1 Halmvisk paa. Hagen SE. for Nordre-Stenkar. Stengrund N.-Side er afmærket med en Halmprik. Langø-E .-Flak er i 2 à 3 m Vand afmærket med 3 Risprikker; den W.-ligste staar NE. for Stengrund, den mellemste ud for Midten af Langø og den E.-ligste paa Grundens mest fremspringende Hage, omtrent ud for Langø E.-Spids. Pladen er paa N.-Siden i 3 m afmærket med en Halmprik. Paa N.-Siden af den W. for Koster Færgebro liggende 2,2 m Pulle staar i m Vand en stribet Stage med ] opadv. Kost over 1 Halmvisk. Søndre-Knigge er paa W.-Siden i 2(2 m Vand afmærket med en Halmprik. N ordre-Knigge er paa SE.-Siden i 2% ni Vand afmærket med en Risprik. Besejling aï Farvandet mellem Masnedø og Nyord (Sejladsen over Flakket mellem Masnedø og Faro, se Side 593). Ny-Farvand maa gennemsejles efter Prikkerne, hvorefter man E. for disse holder sig 200 à 400 ni fra Land, saaledes at man ud for Stammenakke gaar længst fra Kysten og S. om den der staaende Risprik. Naar denne er passeret, tages Mærket: »Kallehave Kirke fri af Peter svær ft Bro«, hvilket Mærke i 5,6 m fører N. om 2,5 ni Pullen SW. for Petersværjt Bro, men over en 2,9 m Pulle SW. for Broen. Efterhaanden som man nærmer sig denne, trækkes Kirken noget længere ud, saa at man passerer Broen i c. 60 111 Afstand, og naar den er vel passeret, tages Kanten af Skoven ved Stammenakke agterude, hvilket fører op til den N.-lige Halmprik i Langø-Vrid, der gennemsejles efter Prikkerne og de paa Tcerø staaende Mærkestager. Mellem Langø og Stengrund fører i c. 5,6 m Mærket: »Stege Sukkerfabrikskorsten overet med N.-Kant af Skrænten ved Borren« (568). 568. Stege Sukkerfabrikskorsten overet med N.-Kant af Skrænten ved Borren. SE. om Langø Landgrund og NW. om Pladen fører: »•' »Bogø Kirke overet med N.-Kant af en kendelig, bred Busk paa Tærø« (569), hvilket Mærke leder mellem Koster og Kallehave i over 5,6 m, men kun c. 60 m uden om 2,2 ni Lodsmærke. 569. Bogø Kirke overet med N.-Kant af en kendelig, bred Husk paa Tæro. Pullen W. for Koster og c. 100 m uden om Kallehave Færgebro, hvorfor man gør rigtigst i, ud for 2,2 m Pullen, at trække Kirken omtrent midt imellem Busken og Lodsmærket. W. fra nærmer man sig Flakket uden for 2,2 m Pullen, naar »Viemose Mølle er overet