Den Danske Lods

598 Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del. _____ Bøgestrøm Ledefyr besta,ar af et hvidt, fast Bagfyr, samt et grønt, fast og et rødt, fast Forfyr. Bagfyret staar paa Jungs-Hoved. Hvid Baake. Begge Forfyr, hvis indbyrdes Afstand er 5 m, vises fra samme Bygning, et brunt Hus, der staar 734 m 59i/2o fra Bagfyret. Over Bygningens N.-lige og S.-lige Gavl er anbragt en hvid Skive, 2 m i Diameter. Baaken til Fyrbygninger overet. Bagfyret holdt overet med disse Skiver, angiver samme Linier som Fyrene. Bagfyret overet med det grønne Forfyr angiver N.-Siden og overet med det røde Forfyr S.-Siden af den gravede Rende fra Indløbet til Bøgestrøm til forbi Sandhage. Sandhage Fyr, ved NW.-Enden af Sandhage, er et rødt og grønt ubevogtet Fyr med Formørkelser, der viser c. 40 Formørkelser i hvert Minut. Fyret vises fra en Pæl, som staar i 2 m Vand. Stenhage Fyr, ved SE. Enden af Stenhage, er et rødt og grønt ubevogtet Fyr med Formørkelser, der viser c. 40 Formørkelser i hvert Minut. Fyret vises fra en Pæl, som staar i 3 m Vand. Uden om Pælene, hvorpaa disse to Fyr er anbragt, strækker en Stenkastning sig 7% m til alle Sider. Bøgestrøm-Anduvningsfyr (se Side 473). Afmærkning. Farvandet er afmærket med en Mængde Prikker, som er saaledes anbragt, at et fra Søen (E.-lige Indløb) kommende Skib har Risprikker om Styrbord, Halmprikker om Bagbord. Omtrent midt paa W.-Siden af Sæløer staar i c. */2 m \and en Stang med en Firkant paa Toppen, Forkerte Bone. Besejling af Bøgestrøm- Den største Dybde, som kan paaregnes for den gennemgaaende Trafik, er 2,6 m. (Angaaende Enkeltheder henvises til Kortet over ^Bøgestrøm). Paa Grund af Farvandets Snæverhed, og da der ikke kan opgives Mærker, fraraades det at besejle det uden Lods. Der er dog intet til Hinder for med sigtbart Vejr ude fra at søge ind til det brede Farvand S. for Stenhage ved Hjælp af Fjr og Afmærkning. •, Lods. Lodser bor paa Nyord og har, for at kunne møde E. fra kommende Skibe, desuden Udkigsstation ved Bønsvig. De lodser E. efter til fri af Sandene, S. og W. efter til Stege og Langø-Vrid. Indløbet til Bøgestrøm S. Ira gaar mellem de to S. for Nyord liggende Grunde Stengrund og Bredø, af hvilke sidstnævnte er den SE.-ligste og har 0,6 m paa det lægeste, medens der paa Stengrund er 2 m Vand. Afmærkning. Ved W.-Siden af Bredø staar en Halmprik og ved Stengrund en Risprik ved SE.-Enden og en ved NE.-Enden, alle i 2y2 m- Det ovenfor anførte Mærke. »Udkigshuset paa Nyord over den E.-lige Del af en Klint W. for Nyord By« (570), fører op mellem Prikkerne. Ved den N.-ligste af disse kommer Lodsen om Bord. Indløbet N. fra er en gravet Rende, som gaar ind over det fra Jungs-Hoved langt udskydende Landflak. Afmærkning. Omtrent 1 Sm NE. for Indløbet og c. 3 Sm fra Jungs-Hoved ligger i 6 m Vand som Anduvnings-Tønde en stribet Klokketonde med Ballon. Ombyttes om Vinteren med en stribet Spidstonde med Ballon. (Se Side 473 og 476). Omtrent 73 Sm SW ■ t. S. for denne ligger i 4 m Vand Bøgestrøms-Tønden tæt S. for Linien: Bøgestrøm stebage Ledefyr overet med det S.-lige Forfyr; den er en stribet Stage med Ballon. Renden er herfra indefter tæt afmærket med Halmpiikkei paa SE.-Siden og med en rød Spidstønde og med Risprikker paa NW.-Siden. Lodsen border i Rejzlen Skibene ved Bøgestrøms-Tønden.