Den Danske Lods

Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del. 599 Vandstand. Med Middelvandstand kan man i Bøgestrøm paaregne en Dybde af 2,6 m. Kort Tids (3 à 4 Dages) E.-lig Vind giver højere Vandstand, hvorimod længere Tids E.-lig Kuling og Storm giver lav Vandstand. W.-lig Storm giver den første Dag lav, senere høj Vandstand. Om Foraaret, indtil Slutningen af Maj, er Vandstanden i Reglen lav. Vandstandsbræt. Ud for Indløbet staar et Vandst mdsbræt, som angiver den mindste Dybde i Bøgestrøm. Anduvning. N. fra kommende Skibe kan benytte Mærket: »Lille-Bedinge Kirke sin egen Højde over Vandet fri E. for Bojstrup-Skov«, hvilket Mærke fører lige paa Klokke- tønden. Tværmærket for denne Tønde er: »Faxe Kirke til W.-Kant af Pakhusene ved Faxe Havn«. (Se iøvrigt Kapitel VIII Østersøen, Faxe-Bugt, Side 476). Udskibaingspladser. Ved Sandvig og Bael paa Sjællands Kyst. W. for Nyord, udskibes om Efteraaret en Del Brænde. Da der ingen Broer findes, ankrer Fartøjerne udenfor, og Brændet køres ud til fladbundede Baade, fra hvilke det tages om Bord. Ved Stavrébij findes en Bro med 2,2 m Vand. Anduvningsmærket for Renden til Bioen er: »Ravne Mølle netop fri af W.-Siden af Slotsbakkew. Lods faas i Ny ord, kendte Mændi Kragevig. Ulvshale-Løb er det krogede, smalle Løb mellem Nyord og Halvøen Ulvshale, hvilket tidligere, før Bøgestrøm blev uddybet og renset for Sten, vs r det eneste Løb, der benyttedes N. om Møen', men det bar nu til Dels tabt sin Betydning, og kan kun gennem- sejles af Smaafartøjer med indtil 1,5 m Dybgaaende og af lokalt kendte Folk. Over den SW.-Iige Barre, Hjelken, er der gravet en Rende med 2,8 m Vand. Ledefyr. Ved det E.-lige Indløb til Ulvshale-Løb vises to Fyr, der holdt overet leder over Revlen ved Indløbet. Det E.-lige Fyr er grønt, fast og anbragt paa en Pæl paa Ngholm-Sand paa Løbets N.-Side; det W.-lige Fyr er hvidt, fast og anbragt paa en Pæl paa Bøgenæs-Sand paa Løbets S.-Side. Brændetid: ubestemt. Fyrene kan kun be- nyttes af lokalt kendte Folk. Telegraf-Kabel. Lidt S. for NE.-Pynten af Nyord gaar et Telegraf-Kabel i E. t. S. til W.-Kysten af Ulvshale. Broer. Ulvshale Anlægsbro bestaar af en Stenkastning ud for Skansen. Dybden Ve<i Broen er 1 in men tæt udenfor er der 9 m. Ulvshale Stenminer Bro ligger c. % Sm SW. for Skansen og har 2,3 m Vand ved ^derenden. Stege-Bugt, i Bunden af hvilken Stege ligger, er Bugten mellem Koster og Halvøen Ulvshale. Midt i Bugten ligger Øen Lindholm, paa alle Sider omgivet af udstrakte Flak. Landgrunden paa S.-Siden er fra Koster E. efter 300 à 400 ni bred med indtil 2,5 m Dybde, men stejlt affaldende fra 1 til 2,5 m; Bundarten er Sand og Sten. Gralen skyder sig noget W. for Stege over 1 Sm NW. ud fra Land med 0,4 à 1>2 m Dybde; Bundarten er Sand og Sten Landgrunden paa N.-Siden. Fra SE.-Siden af Nyord og S.-Siden af Ulvshale skyder et bredt Flak med indtil 2,s m Vand sig c. 1% Sm ud; i Flakket findes flere blinde Render med dybt Vand, som gaar paa begge Sider af den lille 0 Tyrholm. Enkelte Dele af Flakket har særlige Navne, saaledes hedder den SW.-ligste Hage Strømjord, den S.-ligste Svandshage-, E. for denne findes et c. 1 Sm bredt Flak, som aftager i Bredde hen imod Bunden af Bugten. Rødstensnakke hedder Landgrunden, som fra en fremspringende Pynt c. 1 Sm N. for Stege skyder sig c. % Sm ud, stejlt affaldende fra 1 til 2,6 m med Bundart af Sand °g Sten. Fra Rødstensnakke til Stege er Landgrunden 300 à 400 m bred.