Den Danske Lods

Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del. 609 Farvandet deles ved de her beskrevne Grunde og Flak i 2 Løb, nemlig: 1) Madses-Lob mellem Møen Landgrund og Ny-Tolk, Dybden 3,4 m. 2) Hestehoved-Dyb mellem Falster Landgrund paa den ene Side og Gamle-Tolk og Middel- grund paa den anden Side, Dybden 3,4 à 3,8 m. Fra Hestehoved-Dyb fører igen 3 Løb til de indre Farvande, nemlig: a) Nyt-Løb mellem Gamle-Tolk og Middelgrund, Dybden 4 m. b) Nordre-Løb mellem Middelgrund og Stenpladerne, Dybden 3,4 à 3,7 m. c) Løbet W. om Stenpladerne med 2,8 m. Madses-Lob, ogsaa kaldet Moens-Dyb, gaar tæt under Madses-Klint, N. om Ny-Tolk, og derfra imod SW. til den dybe Rende. Bundarten er saa godt som overalt rent Sand, men enkelte Steder, især langs Landgrunden, findes store, spredte Sten. Afmærkning. NE. for Ny-Tolk ligger i 4 m Vand en hvid Vager med 3 nedadv. Koste, NW. for Ny-Tolk i 3% m en hvid Vager med 2 nedadv. Koste og SW. for Flæske- Grund den ovennævnte røde Vager med. 1 opadv. Kost. Anduvning og Besejling af Madses-Lob. Madses-Lob benyttes mest af N. Ira kommende Fartøjer. Ved Anduvning styres fri S. om den kendelige, gule Madses- Klint, indtil man er i Mærket: »Midten af Frontespicen paa Nces-Gaard (573) overet med venstre Kant af Parken til højre for Gaarden«. Dette Mærke holdes, indtil: »E.- Kant af de høje, kendelige Træer paa Madses-Klint er Trægruppens halve Højde inde paa den 1ste Skov ved Stranden SW. for Pynten af Landet«. I dette Mærke gaar man klos om den hvide Vager med 2 nedadv. Koste NW. for Ny-Tolk. Mærket holdes, indtil: »Bogø Mølle er midt imellem Harbølle-Pynt og Skansepynt«, hvorefter man staar Løbet ind i dette Mærke. Kommer man W. fra holder man 200 à 300 m NW. om Skansepynt, indtil man kommer over under W.-Kysten af Harbølle-Pynt, hvor Farvandet er rent. Man holder c. 200 m W. om Pynten og søger derefter Mærket: »Bogø Mølle midt imellem Harbølle- Pynt og Skansepynt«, hvilket Mærke holdes, indtil man faar Mærkerne, som leder E. ■efter. Man tager da disse Mærker i den omvendte Orden af, hvad der er beskrevet ovenfor. Hestehoved-Dyb er det Løb, som næsten udelukkende benyttes i den al- mindelige Trafik, og det eneste, som er belyst. Paa flere Steder i Løbet findes Pletter med Dybder fra 3,3 til 3,7 m. Bundarten er Sand, men paa Landgrunden findes flere Steder Sten og Stenpuller med 0,6 à 2,2 m Vand. Afmærkning. I selve Hestehoved-Dyb ligger, c. 180 m SE. for 2,5 ni Pullen SE. for Gamle-Tolk, i 8 m en rød Vager med 2 opadv. Koste; paa N.-Siden af Løbet, c. % Sm NE. for Hestehoved, i 5 m en rød Vager med 1 opadv. Kost; ud for S.-Enden af Middelgrund i 5y2 111 en st,'ibet Vager med Ballon, der tillige afmærket Nyt-Løb-, paa W.-Siden, af Middelgrund ligger i 4 m en rød Vager med 2 opadv. Koste; tæt W. for en 2,5 ni Plade c. 200 m NW. t. N. for Middelgrund i c. 4 men rød Vager med 1 opadv. Kost og endelig paa W.-Siden af Løbet, NW. for Ablevig, i 3% m en hvid Vager med 1 nedadv. Kost. Nyt-Lob afmærkes paa W.-Siden med den ovennævnte stribede Vager med Ballon paa S.-Siden af Middelgrund, med en livid Vager med 1 nedadv. Kost i 5 m Vand paa E.-Siden af Middelgrund og paa E.-Siden med en rød. Vager med 3 opadv. Koste i 5i/2 m Vand. W. for Gamle-Tolk. I Nordre-Lob ligger, foruden den ovennævnte røde Vager med 1 opadv. Kost tæt W. for 2,s m Pladen NW. t. N. for Middelgrund og den ligeledes nævnte hvide Vager med 1 nedadv. Kost NW. for Ablevig, en hvid Vager med 2 nedadv. Koste i 6% m Paa S.-Siden af Stenpladerne. Anduvning og Besejling af Hestehoved-Dyb. Om Dagen. Vil man S. eller E. fra søge Hestehoved-Dyb, kan man styre efter den høje, kendelige Skov, som ligger 77