ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
 H Ih •î'Wjj'-V s Uf 610 Kapitel X. Smaalands-Farvandet E.-lige Del, omkring Hestehoved. S. fra maa man passe at gaa E. om Vageren paa Præstébjerg-Rev, og E. fra at gaa S. om den røde Vager med 2 opadv. Koste ved 2,5 m Pullen SE. for Gamle-Tolk. tt 1ste Hak 1ste Hak W. fra i Bogø-Skov overet med Lodstaarnet. med Det ledende Mærke gennem Hestehoved-Dyb er: »1ste Hak W. fra i Bogø-Skov overet med. Lodstaarnet« (575), i hvilket Mærke der er 3,e m Vand. Hakket er ikke særligt frem- trædende. I Mærket, staar Toppen af det hvide Fyrstativ til Grøn- sund Bagfyr over Midten af Lodstaarnet. Fyrstativet er vanskeligt at se i den ydre Del af Mærket. Under Krydsning kan for E.-Siden af Løbet: »Lodstaarnet trækkes til W.-Kant af Bogø-Skov« og for W.-Siden af Løbet: »til det 2det Hak i Bogø-Skov, regnet W. fra.« Mellem disse Mærker kan der ikke gøras Regning paa mere end 3,4 m. Vil man gennem Nyt-Løb, drejer man, naar Hestehoved Lodshuse er tværs, N. over og styrer lidt W. for F anej jord Kirke. Selve Løbet gennemsejles efter Sømærkerne. Naar Vageren paa E.-Siden af Middelgrund er passeret, styres efter Harbølle-Pynt. Saasnart: »Bogø Mølle er vel fri uden for Skanse- pynt«, tages dette Mærke, som leder klar NE. om Stenpladerne. Skansepynt kan passeres i c. 100 m Afstand. Vil man gennem Nordre-Løb, holdes det ledende Mærke i Heste- hoved-Dyb, indtil Vageren ved 2,5 m Pladen NW. t. N. for Middel- - grund er passeret. Da denne Vager kun staar c. 100 m fra Land- grunden, maa man ved Sejlads gennem Nordre-Løb passere tæt W. om den. Derefter styrer man mod Fanefjord Kirke, S. om Vageren paa Stenpladerne. Naar »Bogø Mølle trækker fri uden for Skansepynt«, styres Løbet ind som ovenfor forklaret. I Løbet W. om Stenpladerne faaes ikke under 2,8 m Vand i Mærket: »En flad Saddel i Bakkerne paa Sjælland netop fri E. for Færgehusene ved Borgsted«. Om Natten kan Grønsund kun besejles gennem Hestehoved-Dyb og Nyt-Løb. Man anduver Løbet ved at holde sig i Hestehoved Fyrs hvide, faste Lysvinkel, idet det erindres, at Vinklen, som viser hvidt To-Blink, vel leder klar af Gamle-Tolk SE.-Side, men gaar ind over Pullerne S. for denne Grund, samt at rødt Et-Blink lyser over de yderste Puller paa Præstébjerg-Bev med 2,2 à 3,7 m Vand og rødt,, fast Lys over den indre Del af samme Rev, livor Dybden er 3,5 à 5,s m. Selve Hestehoved-Dyb gennemsejles ved at holde: »Grønsund Ledefyr overet«, der er samme Linie som Ledemærket. Naar For- fyret gaar i Skjul W. for Fyrlinien, er man paa Kanten af Land- grunden. Nyt-Løb gennemsejles ved at holde: »Harbølle-Pynt S.-lige Fyr- gruppes hvide Bagfyr mellem det grønne og røde Forfyi«. Bagfyret overet med det grønne Forfyr angiver E.-Siden, og Bagfyret overet Forfyr W.-Siden af Løbet. i det røde Saasnart Borgsted Viukelfyr viser hvidt Lys, søges ind i dette Fyrs hvide Vinkel, leder gennem Farvandet, til Skansepynt er passeret. Derpaa tager man Harbølte-