Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
622 Kapitel XI. Farvandet Syd for Fyen. ____________
paa E.-Siden af Avernakø-Trille, ligeledes i Blaaler; men denne sidste Ankerplads,
der paa Grund af den stejlt affaldende Landgrund er tæt under Land, kan ved Vind-
spring, naar Vinden bliver paalands, blive farlig. Paa Korshavn N.-Side findes i Bagten
lige ud for Byen en meget god Ankerplads, hvor Skibe kan ankre paa den til deres
Størrelse svarende Dybde. Den benyttes dog ikke saa meget som Ankerpladsen i Rev-
krog, paa Korshavn E.-Side, hvor man i c. 10 m Vand, Bunden Blaaler, ligger særdeles
godt med W.-lige og S.-lige Vinde. Endelig kan mindre Fartøjer søge ind i den tidligere
nævnte Bugt mellem Grydholm og Skaarø og ankre i godt 5% m Vand eller i Bugten,
S. for Skaarø-Rev, hvor der er god Holdebund.
Knude-Dyb er en lang, snæver og kroget Rende, der fra Svendborg-Sund W.-
lige Indløb langs Taasinge W.-Kyst gaar S. paa tæt under Land. Ved Vaarø-Knude
drejer den E. paa og ender brat N. for Strynø. Dybden i Renden er 14 m i Indløbet og
aftager SE. efter til Dybder mellem 4 og 6 m, dog findes der saa godt som i hele Dybet
Render og Huller med over 6 m Vand. E. for Vaarø-Knude breder Dybet sig W. efter,
og her ligger en lille 3,4 m Pulle omtrent midt imellem Vaarø-Knude og N.-Enden af
Birkholm. Ud for Skovballe-Skov paa Taasinge, ligger paa W.-Siden af Renden enl^m
Stengrund, der indsnævrer Løbet betydeligt. En anden Stengrund med 1,8 m Vand,
ligeledes paa Løbets W.-Side, ligger c. 1 Sm SE. for Skaarø SE.-Pynt. Kun den N.-lige
Del'af Løbet, der fører til Høje-Stene-Løb, er Genstand for Besejling.
Afmærkning. Ud for Vornæs-Pynt staar i 5 m Vand en stribet Stage med 1 opadv.
Kost over 1 Halmvisk.
Telegraf-Kabel. Mellem Vornæs-Pynt og Skaarø. (Se Side 620). Fra E.-Pynten
af H'jortø gaar et Telegraf-Kabel i ENE. til W.-Kysten af Taasinge ud for Skovballe.
Dets Retning er angivet ved Kabel-Baaker paa hver Kyst.
Hø je-Stene-Leb mellem H'jortø paa den ene Side, Skaarø og Drejø paa den
anden. Gennem Løbet er gravet en Rende med en mindste Dybde af 3,2 m.
Afmærkning. Den gravede Rende er afmærket med 5 Risprikker paa NW.-Siden
og 5 Halmprikker paa SE.-Siden.
Taasinge er den største af Øerne S. for Fyen. Øen er godt bebygget og har
en Del Skov, navnlig paa E.-Siden. Den N.-lige Del hæver sig til 74 m Højde, og paa
den ligger Bregninge Kirke med højt
f Spir (593) og tæt ved den Bregninge
À Mølle; begge er meget kendelige og ses
ÆL 1 mange Steder i de omgivende Farvande
t ywk paa lang Alstand. S. for det nævnte
[jjlS Højdedrag er Øen temmelig lav, dog
/WBw findes en Hævning omkring Bjerréby
Kirke (594) og Mølle. Taasinqe SAV-.
Bregninge Kirke 594. Bjerrebij Kirke 1 ' ° *
i NW. i sw. t. w. Jt ynt, der hedder Vaarø-Knude, er en
lille, lav Bakke med en paa S.-Siden brat
affaldende Skrænt. Paa den N.-lige Del af Øens E.-Kyst ligger Valdemar-Slot, der fra
Søen viser sig som et stort Bygningskompleks med en dominerende Hovedbygning
med mørkt, blaat Tag.
Anlægsbro med 6,3 m ved Brohovedet findes ved Troense, og 15 m W. for denne
ligger en mindre Bro med 3,2 m ved Yderenden. Dybden mellem Broerne er 2,3 m, og
en Bro med 2,x à 3 m findes ved Valdemar-Slot. Vornæs Bro i Bugten S. for Vornæs-
Skov har 2,8 m Vand ved Yderenden.
Fyr. Paa E.-Enden af Anlægsbroen ved Troense brænder en hvid Lanterne.