ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
Kapitel XI. Farvandel Syd for Fyen. 623 Mellem Vindeby Færgehavn paa N.-Kysten og en anden Færgehavn tæt S. for Svendborg finder Forbindelse over Sundet Sted. Dybden i Havnene er c. 2 m. Fyr. Ved Færgehavnene brænder for Færgerne .saavel paa Fyen som paa Taasinge 2 hvide Lanterner. Ture er en mindre 0, E. for Taasinge-, den er frugtbar og navnlig paa den N.-lige Del godt bebygget. Øens S.-lige Del er til Dels skov- i bevokset. Paa N.-Siden ligger en Landsby, Turø By, med Kirke (595) A og Mølle. Kirken kan kun ses fra Farvandet N. for Øen, samt enkelte /—æ«—Ä Steder i Svendborg-Sund E.-lige Indløb. 595. j-ure Kirke. Svendborg-Sund er det snævre farvand mellem Taasinge paa den ene Side, Fyen og Turø paa den anden Side. Kysten paa N.-Siden er temmelig lav og falder flere Steder af med grønne Skrænter, inden for hvilke Landet hæver sig noget, og hvor der findes flere Smaaskove. E. for Svendborg er Landet højt og falder af med en stejl, skovklædt Skrænt mellem Øxenbjerg og Christiansminde. Af kendelige Punkter skal nævnes: St. Jørgen Kirke (596) tæt ved Kysten SW. for Svendborg, Svendborg to Kirker, Villa Bellevue og Christiansminde Badehotel. Strømmen i Sundet er meget uregelmæssig, da den paa- virkes stærkt af Vinden. NW.-lig Storm giver E.-lig Strøm, og E.-lig Storm giver W.-lig Strøm. Strømmen kan løbe haardt samme Vej i 2 à 3 Dage. Bro. Ud for Bækkehave findes en Bro, Lolks Bro, med 596. St. Jørgen Kirke i NNW. c. 1% m Vand. Svendborg er den vigtigste By paa S.-Siden af Fyen og ligger overordentlig smukt ved Svendborg-Sund. Byen har c. 13 000 Indbyggere. I Byen findes en Flyde- dok, et større Træskibsbyggeri, Jernstøberi og Maskinfabrik. Med København, Korsør, Rudkjøbing, Marstal, Ærøskjøbing, Faaborg, Sønderborg og Flensborg vedligeholdes regel- mæssig Dampskibsforbindelse. Svendborg Havn dannes af en Bugt af Svendborg-Sund og begrænses af den lille Holm Frederiksø, paa hvilken der findes Skibsværft og Ophalerbedding. En fast Bro, i hvilken der findes en Gennemsejlingsaabning for Baade, og som forbinder Frederiksø med den W.-lige Havneplads, deler Havnen i to Dele. Dybden er indtil 6,9 m. Vinden har stor Indflydelse paa Vandstanden, idet Storm fra N. til NE. kan bringe Vandet til at stige indtil 1,6 m og Storm fra S. til SW. til at falde indtil 1,6 m. I Indløbet W. fra, fra Lille-Bælt, er Dybden 4,3 m; i Indløbet E. fra, fra Store-Bælt, er Dybden 6,9 m. Med over 6,2 m Dybgaaende tager Lodserne kun Skibe ind og ud med Stillevande eller med Strømmen imod. Umiddelbart W. for Færgehavnen ligger en kommunal Lystbaadehavn med 2 m Vand, og c. 400 m W. for denne en lille privat Havn ligeledes med 2 m, men i Indløbet er der kun 0,8 à 1,5 m Vand. Tidssignal. (Se Side 99). Lodser bor i Svendborg. (Se Side 625). Havnefyr. Paa Dampskibsbroens S.-Ende brænder paa et Stativ en rød Lan- terne, og paa Frederiksø S.-Spids en grøn Lanterne paa en Pæl. Broer. Ved Christiansminde ud for Badehotellet findes en 90 m lang Bro. Dybden ved Brohovedet 3,4 m. Noget E.-ligere ligger Gamle-Hestehave (Gamle-Hestehauge) Bro- med 2,g m. Fyr. Paa Christiansminde Bro paa Brohovedets NW.-Hjørne en hvid Lanterne.