Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
624
Kapitel XL Farvandet Syd for Fyen.
Sejlløbet gennem Sundet gaar stejlt op til den brede, næsten tørre Landgrund
paa begge Sider. Dybden er fra 6 til 17 m undtagen paa en kort, læg Strækning, Død-
manden, SW. for St. Jørgen Kirke. W. for N.-Enden af Taasinge er det dybe Løb meget
snævert. Over Dødmanden, paa hvilken den mindste Dybde er 1,- m, fører et Løb,
hvori den mindste Dybde er 4,3 m.
Medens Løbet i den W.-lige Del af Sundet gaar nærmest Fyen Siden, N. om Flakket,
der skyder sig ud fra I holm, nærmer det sig E. for Dødmanden til Taasinge; E. for Svend-
borg ligger det igen tæt under Fyen, idet der fra Ørerne, Taasinge N.-ligste Pynt, ud-
gaar et temmelig betydeligt Flak. Tæt E. for Christiansminde drejer Lobet S. paa og
følger Sundets M dte indtil Maarodde (Lylors-Odde) paa Turø, paa hvis S.-Side der er
dybt tæt til Land. 1 Sundets E.-lige Del folger Lobet langs Turø Siden. Løbet er som
Regel stejlt opgaaende til Grunden paa begge Sider.
Det E.-lige Indløb gaar mellem Grønne-Odde, en fra Turø SW.-Pynt udskydende
Hage, paa den ene Side og de to Grunde Middelgrund og Slotshage paa den anden Side.
Slotshage strækker sig E. ud fra Pynten ved Valdemar-Slot; Middelgrund ligger
tæt E. for Slotshage og er skilt fra denne ved et smalt Løb med over 4 m Vand, den be-
staar af 2 Puller, der ligger N. og S. for hinanden, den S.-lige har 2,2 m, den N.-lige
3?1 m Vand.
Afmærkning. Tæt N. for 3si ni Pullen staar i 4% m Vand en hvid Stage med 2
Halmviske, og NE. for 2,2 m Pullen paa Middelgrund staar i 4 m Vand en Halmprik og
paa NE.-Siden af Slotshage i 3V2 m Vand en Halmprik. En lille Klokketonde ligger
tæt WSW. for Halmprikken ved Middelgrund.
Mellem Maarodde og Troense ligger midt i Farvandet en landløs Grund, som ogs&a
hedder Middelgrund, med 2,2 m Vand. Hovedløbet gaar E. om denne Grund, men
mellem den og Landgrunden N. for Troense findes ogsaa et Løb med over 6 ni Vand;
det er imidlertid meget smalt og kroget.
Ledefyr. Paa Taasinge E.-Kyst, c. 610 m. N for Valdemar-Slot, to hvide, faste
Fyr, som holdt overet i Pejling 281%°, leder fri S. om Turø-Rev og Grønne-Odde i 8,5 m
Vand. Fyrene vises fra hvide Pæle med rød Ballon paa Toppen.
Paa Turø W.-Side, c. 700 m E. for Maarodde, to røde, faste Fyr, som holdt overet
i Pejling 347°, leder fri W. om Grønne-Odde og E. om Troense-Hage i ikke under 6,2 m
Vand. Fyrene vises fra hvide Pæle med rød Ballon paa Toppen.
Pilekrog røde, faste Ledefyr, tæt S. for Bregninge-Skov, leder overet i Pejling 281°
i ikke under 4,7 m Vand fra Turø Fyrli nie til Christiansminde Fyriinie. Hvide Pæle.
Christiansminde røde, faste Ledefyr, paa Stranden ved Christiansminde, leder
overet i Pejling 345° i ikke under 4,7 m Vand fra Pilekrog Fyrlinie til ud for N.-Enden
af Taasinge. Grønne Pæle.
Paa en Del af Prikkerne mellem Grønne-Odde og Svendborg udhænges hvide Lan-
terner, naar Forholdene kræver det.
Afmærkning. Som anført Side 612 deles Farvandet Syd for Fyen for Afmærk-
ningens Vedkommende ved Svendborg og Marstal. For Indgaaende til Svendborg har
man derfor, hvad enten man kommer W. eller E. fra, Risprikker om Styrbord og Halm-
prikker om Bagbord. Ud for Svendborg skifter Afmærkningen W. for Skansébakke, N.-
Enden af Taasinge NW.-Kyst.
Skaarupør-Sund mellem Turø og Fyen forbinder Svendborg-Sund med Store-
Bælt; det er meget flakt, kun sejlbart for Baade gennem et Løb med 1,2 à 1,5 m Vand,
og saa smalt og kroget, at selv Baade ikke altid kan krydse det igennem. Strømmen
•er ofte haard, saa at den kun kan sejles op med frisk Vind. Sundet er ikke afmærket.