Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60 Kapitel I. Fyr og Taagesignaler. ________________________
Efter deres Anvendelse deles Fyrene i følgende Grupper:
Vinkelfyr. Fyr, som til Vejledning for Sejladsen er inddelt i Vinkler (Lysvinkler)
med forskellig Karakter eller Farve. Som Regel viser Lysvinklerne i Hovedfyrene
hvidt, .fast Lys eller hvidt Lys med Formørkelser i de Vinkler, der leder over frit Far-
vand (Sejladsvinklerne). Disse begrænses af grønne Vinkler eller hvide To-Blinks Vinkler
paa Styrbords Side og af røde Vinkler eller hvide Et-Blinks Vinkler paa Bagbords Side,
naar man holder ind mod Fyret.
Ledefyr. To eller flere Fyr, som benyttes i Fællesskab til at lede gennem et Løb
eller udenom, en Grund. Fyrene kan enten holdes overet i samme Linie, eller eet Fyr
kan holdes vandrende mellem to andre Fyr. De højeste, bageste Fyr kaldes Bagfyr,
de laveste, forreste Fyr kaldes Forfyr. Fyr, som holdes mellem, Bagfyr og Forfyr, kaldes
Mellemfyr.
Bifyr. Fyr, der vises fra samme Bygning som det egentlige Fyr eller fra et Sted
i Nærheden af det, og som tjener til at vejlede ved Sejladsen i Nærheden af Fyret.
Fiskerfyr. Fyr, som nærmest er til Vejledning for Fiskerne.
Tværmærkefyr. Fyr, der tjener som Hjælpefyr ved Drejninger c. 1.
Varselfyr. Fyr, som angiver Telegraf-Kabler, Ledninger, Øvelsespladser m. m,.
Signalfyr. Fyr, som angiver Havnesignaler, Vandstandssignaler, Strømsignaler,
Faresignaler for Fiskere, Stormvarsler, Fyrskibes og Lystønders Fraværelse fra Sta-
tion, Is in. ni.
Efter Karakteren inddeles Fyrene i:
1. Fast Fyr, som viser stadigt og uforandret Lys.
2. Fast Fyr med Blus, som viser stadigt Lys, varieret med Blus af større Lysstyrke
end det stadige Lys, med. en kort Formørkelse før og efter Blusset.
3. Blinkfyr, som, viser Blink eller Grupper af Blink med mellemliggende Mørke, hvilke
gentages med regelmæssige Mellemrum. De deles i Fyr med Et-Blink, To-Blink,
Tre-Blink o. s. v. Lysperioden er altid kortere end den længste Mørkeperiode.
Naar et Blink siges at vare et vist Tidsruin,, da vil dette kun være strengt
rigtig i en bestemt Afstand fra Fyret, og naar Luften liar sin Middel-Gennem-
sigtighed, en Gennemsigtighedsgrad. der naas eller overskrides 50 Procent af Aaret.
Bliver Afstanden større eller Gennem,sigtigheden. mindre, da formindskes Varig-
heden af Blinket.
4. Lynfyr, Blinkfyr, hvis Lysperiode er % Sekund eller derunder. Mellem, de kraftige
Lyn iagttages i Fyrets Nærhed et uroligt blinkende Lys, foraarsaget ved Reflekser
fra Lanterneruder og Linser.
5. Fyr med Förmörkelser, hvis stadige Lys med regelmæssige Mellemrum, pludselig
afbrydes af en eller flere Mørkeperioder, hvorefter de igen pludselig viser stadigt
Lys. De deles i Fyr med En-Form,ørkelser, To-Formørkelser o. s. v. Lysperioden,
er længere end, undertiden lig med, den længste Mørkeperiode.
Formørkelserne er ikke altid totale, naar man er i Fyrets Nærhed, idet be-
tydeligt Lys kan udkastes fra det stærkt oplyste Lanternerum.
6. Vekslende Fyr, vekslende Bliukîyr, som afvekslende viser hvidt og farvet Lys eller
afvekslende hvide og farvede Blink i samme Lysvinkel.
Bindestreg mellem Antal og Karakter anvendes kun, naar Blus, Blink, Formør-
kelser m. m,. er af samme Art og af samme Længde i samme Gruppe; er dette ikke Til-
fældet, angives Antallet m,ed Tal i Stedet for med Bogstaver, og der anvendes ingen
Bindestreg mellem Tallet og den efterfølgende Karakter.