ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
60 Kapitel I. Fyr og Taagesignaler. ________________________ Efter deres Anvendelse deles Fyrene i følgende Grupper: Vinkelfyr. Fyr, som til Vejledning for Sejladsen er inddelt i Vinkler (Lysvinkler) med forskellig Karakter eller Farve. Som Regel viser Lysvinklerne i Hovedfyrene hvidt, .fast Lys eller hvidt Lys med Formørkelser i de Vinkler, der leder over frit Far- vand (Sejladsvinklerne). Disse begrænses af grønne Vinkler eller hvide To-Blinks Vinkler paa Styrbords Side og af røde Vinkler eller hvide Et-Blinks Vinkler paa Bagbords Side, naar man holder ind mod Fyret. Ledefyr. To eller flere Fyr, som benyttes i Fællesskab til at lede gennem et Løb eller udenom, en Grund. Fyrene kan enten holdes overet i samme Linie, eller eet Fyr kan holdes vandrende mellem to andre Fyr. De højeste, bageste Fyr kaldes Bagfyr, de laveste, forreste Fyr kaldes Forfyr. Fyr, som holdes mellem, Bagfyr og Forfyr, kaldes Mellemfyr. Bifyr. Fyr, der vises fra samme Bygning som det egentlige Fyr eller fra et Sted i Nærheden af det, og som tjener til at vejlede ved Sejladsen i Nærheden af Fyret. Fiskerfyr. Fyr, som nærmest er til Vejledning for Fiskerne. Tværmærkefyr. Fyr, der tjener som Hjælpefyr ved Drejninger c. 1. Varselfyr. Fyr, som angiver Telegraf-Kabler, Ledninger, Øvelsespladser m. m,. Signalfyr. Fyr, som angiver Havnesignaler, Vandstandssignaler, Strømsignaler, Faresignaler for Fiskere, Stormvarsler, Fyrskibes og Lystønders Fraværelse fra Sta- tion, Is in. ni. Efter Karakteren inddeles Fyrene i: 1. Fast Fyr, som viser stadigt og uforandret Lys. 2. Fast Fyr med Blus, som viser stadigt Lys, varieret med Blus af større Lysstyrke end det stadige Lys, med. en kort Formørkelse før og efter Blusset. 3. Blinkfyr, som, viser Blink eller Grupper af Blink med mellemliggende Mørke, hvilke gentages med regelmæssige Mellemrum. De deles i Fyr med Et-Blink, To-Blink, Tre-Blink o. s. v. Lysperioden er altid kortere end den længste Mørkeperiode. Naar et Blink siges at vare et vist Tidsruin,, da vil dette kun være strengt rigtig i en bestemt Afstand fra Fyret, og naar Luften liar sin Middel-Gennem- sigtighed, en Gennemsigtighedsgrad. der naas eller overskrides 50 Procent af Aaret. Bliver Afstanden større eller Gennem,sigtigheden. mindre, da formindskes Varig- heden af Blinket. 4. Lynfyr, Blinkfyr, hvis Lysperiode er % Sekund eller derunder. Mellem, de kraftige Lyn iagttages i Fyrets Nærhed et uroligt blinkende Lys, foraarsaget ved Reflekser fra Lanterneruder og Linser. 5. Fyr med Förmörkelser, hvis stadige Lys med regelmæssige Mellemrum, pludselig afbrydes af en eller flere Mørkeperioder, hvorefter de igen pludselig viser stadigt Lys. De deles i Fyr med En-Form,ørkelser, To-Formørkelser o. s. v. Lysperioden, er længere end, undertiden lig med, den længste Mørkeperiode. Formørkelserne er ikke altid totale, naar man er i Fyrets Nærhed, idet be- tydeligt Lys kan udkastes fra det stærkt oplyste Lanternerum. 6. Vekslende Fyr, vekslende Bliukîyr, som afvekslende viser hvidt og farvet Lys eller afvekslende hvide og farvede Blink i samme Lysvinkel. Bindestreg mellem Antal og Karakter anvendes kun, naar Blus, Blink, Formør- kelser m. m,. er af samme Art og af samme Længde i samme Gruppe; er dette ikke Til- fældet, angives Antallet m,ed Tal i Stedet for med Bogstaver, og der anvendes ingen Bindestreg mellem Tallet og den efterfølgende Karakter.