Den Danske Lods

68 Kapitel I . Lodsvæsen. Sverige. Skibe, som kommer fra Søen eller afgaar til Søen, skal benytte Statslods (Kronlods, Kronolots); kun hvor saadanne ikke kan faas, maa andre Personer benyttes, og da kun til næste Lodsstation. Lodsen skal benyttes fra aaben Sø eller Rigsgrænsen til første Anløbssted, enten det er for at losse, laste, for Oplægning eller Ordre, uanset om Skibet har været bestemt til eller indklareret ved anden svensk Plads, samt fra sidste Afgangs- sted til aaben Sø eller Rigsgrænsen. Fritaget for Lodstvang er: a) Fartøjer, hvis afgiftspligtige Drægtighed ikke overstiger 40 Tons, saafremt de ikke bugserer lodspligtigt Fartøj. b) Dampskibe, som udelukkende gaar i regelmæssig Fart mellem danske og svenske Steder ved Sundet, ligesom Isbrydere, der er i Funktion. c) Fartøjer, som er paa Rejse mellem en svensk og en udenlandsk Plads E. for Linien Lindesnes—Hanstholm, naar de passerer svenske Lodsfarvande, som, hører til et andet Lodsdistrikt end det, hvori den svenske Plads er beliggende. d) Fartøjer, som anløber svensk Havn eller Red for Proviantering, Kulfyldning, paa Grund af Dødsfald om Bord eller ugunstigt Vejr, saafremt de kun landsætter syge Passagerer eller Døde og kun tager Proviant, Kul og andre Fornødenheder om Bord til Skibets eget Brug. e) Fartøjer, som, kun sejler mellem Pladser E. for Linien Lindesnes—Hanstholm, og som, liar aflagt fuld Lodsafgift et vist Antal Gange. f) Fartøjer, hvis afgiftspligtige Drægtighed ikke naar 130 Tons, og som gaar fra svensk Havn for at fiske, saafremt Fartøjet ikke under Rejsen anløber fremmed Havn uden for Fartøjets Udrustning eller for at afsætte den gjorte Fangst. Lodserierne er inddelt i Distrikter, der hver staar under e-n Lodskaptajn. Lods- distrikterne, der vedrører denne Bog, er det vestlige Distrikt med. Lodskaptajnen boende i Göteborg og det sydlige Distrikt med Lodskaptajnen boende i Malmö. En Kronlods, der er i Tjeneste, skal uden paa Klæderne bære en Messingplade med en Krone over Ordet »Kronolots«. De vigtigste Lodsstationer er forsynet med Dæksbaade eller Motorbaade, paa hvilke Lodserne gaar Skibene imøde til Søs, saaledes at man selv i daarligt Vejr kan paaregne at faa Lods i god Tid. De mindre vigtige Stationer har kun mindre Fartøjer, og hvor der er langt til Søen fra Udkigsstationen, kan man ikke ubetinget stole paa at faa Lods, naar man nærmer sig de ydre Grunde og Skær; man bør give Lodssignal i god Tid og afvente Lo.dsbaadens Komme uden for Grundene. «Kan Lodsen paa Grund af daarligt Vejr eller af anden Aarsag ikke komme om Bord i et lodssøgende Fartøj, skal lian fra Baad eller et andet dertil egnet Sted vejlede Fartøjet ved Signalering med Flag eller et andet tydeligt Tegn paa følgende Maade: Med Signaleringsmidlet vises i den Retning, hvorhen Fartøjet skal dreje. Naar Signaleringsmidlet holdes lige op og ned, støttes paa Kurs. Naar Signaleringsmidlet svinges til begge Sider, skal man dreje bi eller stoppe. Ved enkelte Lodsstationer vises en sort Ballon med hvidt Bælte fra en Signalmast. Dette betyder, at Lods findes paa Stationen og hurtigst muligt gaar ud til Fartøjer, som, giver Lodssignal; naar alle Lodserne er ude, stryges Ballonen. Stationerne er nævnt i Teksten. Ved efternævnte Stationer holdes ikke Udkig, naar det er mørkt, nemlig: Håttan under Marstrand Lodsstation, Kaljsund, Brännö Udkigsstation under Brännö Lods-