Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

vens Skisnhed og Friskhed, thi hvis den falder i der blaaeagtige, saa er det er.Tegn til at den er gammel og forliqqcnde. 2) Gummigut er et bekiendt guult Gum- mi, der rillige har neger harpixagtigt ved sig, hvorfor det kaldes Gummircfine; thi del oplsses ikke allene i Vand, men ogsaa i Vlingeist, da derimod de egentlige Gummisorter blot op- lefts i Vand. Det maae være- ffisnk lysequulk, jevnt og ikke plettet eller blander med fremmede Dele. Det regnes formedelst sin Giennemsig- righed ril Saftfarverne. 3) BlygUUlt eller Mastic o t £eret blandt de mineralske Kaiver og er intet ander end en guül Blykalk, hvortil Blye. ved Ilden <t forandret. Ved den fsrste Forandring af dene Metal (rhi det rmderqaaer mange Forandringer efter Ildens forslkiellige Grader) bliver det en graaeagtig Af^e, fortfætter man Forkalkningen, faaer Kalken en quul Farve, og tt nu denne Substantz, hvorom vi her tale. Det bedste faaer man fra Engelland, hvor man beret der det i det store. 4) Neapelguult er en af de ssisnneste gule Farver. Den er af en finere og federe Sub- sianh end Blyquult oq de andre gule Farver, det forbinder siq med andre Farver -q gier dem finere, men der udfordrer en meget omhyggelig Behandling, som siden stal vises.