Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

HZ man ikke maae glemme ved idelig Ommen med en Træspade ar serge for ot Farven bliver jevnt reven. Troer man nu ar Farven er fiin nok, saa tager man den ud af Morteren mep en Trcr- spade og lægger den paa en Glaeskive eller Por« cellainsffaar t lutter smaae Hobe, for saaledeS ved sagte Varme at lade den tørres. Derpacr rivec man den endnu en Gang rorr, hvorved man seger at give deu den fornodne Grad af Fiin« hed. I svrigt bliver Arbejder lettere og Far- verne finere, naar man ikke river for store Por- tioner af Gangen. Ved den terre Rivning maae man see sig for, at man ikke indaander der fine Srov, som stiger op af Farverne, da det ved de fleste Far- ver er Sundheden ffadelig, hvilket ifæt gieldee o'n ake mineralffe Farver. Bly hvidt, Mi- nie, Blygu ult, Brnnsvigrrgrsnt m. ff. ere altsaa de af de anfsrte Farver, man meeft maae tage sig i Agt for. Alt for sandige Farver, saasomBrurrrsdt og Umber, vilde man med al sin Umage aldrig kunne rive sine nsk. Saadanne maae alrsaa slemmes ferst, hvorved Arbeidet bliver meget forkortet» Man river til den Ende i al Hurtig- hed den tørt«? Farve, for at bringe den ril Pul- ver, kommer den derpaa i en temmelig ftor Pot- te og fylder denne med Vand. Man rsrek Far-