Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver
Forfatter: Brun Juul, Blasches
År: 1802
Forlag: Trykt paa A. & S. Soldins Forlag hos P. H. Hörckes Enkr.
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 191
UDK: 676
Oversat efter Blasches tydsse Original ved Bruun Juul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Kieb i Indien, at man faaer lov Pund for 4re'
Rigsdaler. Hos os derimod koster Pundet om-
trent fem Mark. Det har ikke ganske den
samme Narur som de rene Harpixer, og oplofts
derfor heller ikke saa fuldkommen i Vringeift.
Det er giennemsigkigk, haardt, let brydeligt, mor-
kersdt eller brunt, og giver en behagelig Lugt,
naar man antænder det. Man har tre Sor-
ter deraf. Naar det endnu hænger ved de smaae
Fingerlange Grene, i Form af Celler, saalede-
som det indsamles, kaldes det S loklak (Gu~i-
milac in baculis). Dette er den dyreste Sort,
og fælges sielden i denne Form, men Indianer-
ne tillave deraf enten det saa kaldte Gummilak
i Korn (Gumilac in grams) eller Schellak,
Plattlak (Gummilac in tabulis) der bestaaer
af tynde halvgiennemsigrige Blade, som man
faaer ved at smelte Stoklakket og udhelde det i
Former. I denne sioste Form er del ogsaa let-
tere ot oplese i Viingeist. Der er i øvrigt me-
get haardere end Sondarak og Mastix, og giver
derfor Viinqeisrfernisserne en stsrre Fasthed, men
vil man lakkerc ov?r lyse Farver, maae man ik-
ke tage for meget deraf, da dets Farve er merk.
Terpentin er et af Namren bledt og
feit Harpir, der ogsaa i Kulden beholder en be-
tydelig Scihed.
Man faaer den som er hvidt Hacpix af
forffiellige rapbarende Trceer, fornemmelig af