Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

» 2 7 Salt c. s. v. med hvilke man koger Linolien og som under Kogningen trække Fedmen ril sig. Til dette Aiemed tiene især, Bkyhvldt, Mime, Selverglod, hvid Victriol, Umber o. a. fl. I denne Tilstand kaldes nu Linolien Maler-Fer- nis oq kan nu bruzeö faavcl til Oliefarversom ril Lakfernis. Formedelst dens msrkegule Farve vilde man ftui kunne bruge de dermed tillavede Lak- fernisser over en msrk Grund, hvis der inter Middel gaves til ar gisre Linolien klar og hvid. Men delte kan flfec derved, at man udsætter Lin- olien i er Blyekar for Solens Straaler en heel Sommer igiensem. Hurtigere skal Blegnin- gen gaae for sig, naar man gyder Linolien paa. en Afkogning af Plantesyre og udsætter den i el fladt Tinkar for Solens Straaler. Ogsaa ved Kulde kan man naae den samme Hensigt, naar man blander Olien med Sne, og lader den den hele Vinter fryse ret igiennem. Benener mansiq af,denne blegede og siden tilMalerferntS kogte Linolie til at oploft Kopal r, faa faaer marr en Oliefernis, som man, saa godi som den hvi- de Viingeistfernis kan ftryge over de lyseste Farver. Den gamle Linolie er i ovrigt brødre end den friske; rhi jo længere den staaec, dest- flere Ureenligheder sætter der sig til Bunds, oz desto klarere bliver Oimu.