Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

2 heller den formindskede Maalesiok, men blot en simpel fiirkantet Stok af Haardt Træe, en til halvanden Fod lang, en halv Tomme bred og en fierdedeel Tomme lykr Til denne Maaleftok herer der endnu en i begge Ender aaben Skede eller Capsel, der kan være af Pap, to eller halv- lceLie Tomme lang, hvori Stokken kan passe godt, det er, hverken før trangt etler for let, saa at denne Capsel kan ved et maadeligt Tryk af Tommelfingeren ffydes frem og tilbage paa Stok- ken, naar man holder den i den hsire Haand. Maalestokken maae allevegne være Uge bred og tyk, og meget glat paa Overstaden, og inden man overtrækker Skeden med Papiir, maae man dyppe den i Lumvand, for at give den stsrre Fasthed. ii. Kniven. Til at fficere Pappen kunde man vel i Pedsfald behielpe sig med en Pennekniv, men da Dsidsen lettelig afbrækkes, isår for Begyn- dere, saa beüener man sig hellere af saadanne Knive, som Snedkerne kalde Snitters, og som ogsaa Bogbinderne bruge; "ig maae man vælge de mindste man kan faae, fordi de ere lette at regiere. Kniven maae være af godt Staal og vel hærdet; man maae ogsaa have mere end een, ta de saa lettelig floves ved at fficere i Pap, og man vilde spilde all for megen Tid med at siibe vz hvasse, hvis man kun betjente sig af een Kniv.