Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

rZ9 ene Zinoker og i den anden Kienrog med Lakfer- nis. Kisursgen blander sig bedre med Lakket, naar den fsrst er brændt i en liden Digel over Kulild, hvorved den taber sine fede Dele. Man stryger nu den rene ublandede Lak- - fernis ko Gange over Grunden. Crrax efter det andet Anstrog, medens altitig endnu c** vaadt, gier man i behsrig Afstand Pletter med den sorte Farve, som man blæser paa, for at de bedre stille flyde ud over Lakket og efterhaanden tabe sig i det rede. Mellem disse forte Plekter gisr man i al Hurtighed inden Lakker endnu sterkner smaae Zinoberpletter, der ligeledes ved Blæs- ning maae bringes til at tabe sig i Grundens Farve. s. Jndsprcengt Grund. Man rager den Farve, man vil bruge til fit sprænge med i tilstrækkelig Qvanlitet i en stiv og fladffaaret Borstcpensel, vender denne vm, saa at den afffaarne Ende staaer op r.D, og nu farer man med en Kniv langsom over Haarene, saa kaster de tilbagespringende Verster Farven i lutter smaae Punkrer paa det fe ran liggende Arbeide, som i Forvejen maae være ane strsget ined en farver Grund. Her kan man da vev forstiellige Farver indbringe megen For- ffiellighed. .. ,