Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

141 get Terpentinolie, stryger dem paa, og naar de ere terre, lakkerer man deroven paa med en smnk Viin- gcistferniS. Hovedsagen v»d dette 2!rbeide og hvor- af næsten dets hele Skisnhed hænger, er at man stryger Farverne faa jevnt paa fom muligt, saa at de ikke komme til at ligge tykkere paa er Sted end pna et landet. Eftersom man vil have Farveri lysere eller morkere, stryger man den to eller fle- re Gange paa, og naar der sidste Anstieg er tørt, saa poleres det hele forsigtig med Skavgræs. End- nu seer det laserle Arbejde ikke synderlig smukt ud, Guldet synes endnu ar værd bedækket af m Taage, men nn stryger man den klare Viingeift- fernis paa, og med et forandrer Scenen sig, Taagen forsvinder, og Guldet eller Eslvet skin- ner igiennem med en klar Glands. Lakkeringen maae man igienrage saa ofte , indtil Glandsen, fom i Begyndelsen laber sig, for cn Deel bliver bestandig; de rodlassercde Arbejder fan man og- faa paa ovenanførte Maade giere til Ekit- paddegrunde, hvilker da rager sig ulige ffion- nere ud. Vil man endelig belægge Grunden med Tegninger f. Ex. med illuminerede Kobberstik, som man kan anbringe paa Daaser, Erurö og deslige, saa maae man før ft rive Papiret i Kan- ten met) Skavgræs, derpaa befugter man der 'paa den bagerste Side med Brandeviin, bestrygec Vct meget tynd! og jevnt med Fiskeliimvand oZ