Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

154 Guldets Paalcegnirrg. Det er just ingen let Sag iscer ved Vand- fsrqnkdnUlg at lægge Guldbladene saaledes paa Grunden, ar de komme til at liqqe fuldkommen glatte og uden Rynker. Ved Vandforjjykdning bestrygek man det Sked , man vis forgylde, mcD tyndt Limvand, tager Guldbladet uden Forha- ling med Paalægningspensetcn og lægger det paa det endnu vaade Sted. Skulde en Ryn- ke have dannet sig, saa kan man ved Bomuld selgte skyde det til Rette, men uden ar trykke paa; thi derved vilde man mere fordærve end forbedre sit Arbeide. Naar man kan, gier man bedst i at lægge saa smaae Stykker af Guloblade- ne paa som mueligt, især gielder dette ved cylin- Lkiss'e Arbejder, der ere vanskeligere ak forgylde end retlinede Flader. I dette Tilfælde er det Leqveml at anvende sit Arbeide ved -n Dreier- bænk, da man efter Behag fan dreie der om til alle Siter og lettelig bringe det i den beqvem- meste Stilling. Skal man fsrgylde store Fla- der og maae derfor lægge hele Blade paa, naar Arbejder ikke skal qaae alk for langsom, saa fati tran som Bogbinderne pleie, betrække ck Stykke rykt Nodepapiir af et Octavbladö Sterrelse med gkarret Paplir, potter c det og tfiærpe det i Kan- ten ; paa delle Papiir lagger nran nu Guldbla- der snaddes, gt det hoenger omtrent en tredie