Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

 159 svække Forgyldningens Skisnhed deels ved dee res merke Farve, deels fordi de tsrres for lang- somt. Her bliver det eneste og bedste Middel at trykke Guldet paa de allerede lakkeerte Arbej- der ved Hielp af Fileten. Herved maae man ia ttage, at Lakkeringen.maae være fuldkommen tør, reen og frie for al Fik, hvorfor man ogsaa gror vel i, før ft at gnide Arbeidel med Pudder og Lærred. Ikke heller maae.Fileterne gisreS sua varme, som naar man forgylder over Eqge- hvidegrnnd; de ere varme nok, naar den derpaa anbragke Fugtighed bortdampcr i en Tid af syv til otte Sekunder. Dernæst maae man heller ikke trykke Guldet saa stærk, 0K jo simplere Fi- leten er, desto smukkere biroer Forgyldningen; thi ikke at tale om, at Filetter, der ere overlæsse- de med Zirater, for det meste stede Smagen, faa er ogsaa deres Brug vanskeligere, da de baa- de maae gisres varmere, og man maae trykkr stærkere paa dem, for at bringe dem til at give et fuldkommen lydeligt Aftryk. Naar man paa en friere Maade vil an- vende Tegnekunsten paa Forgyldningen, saa be- tiener man sig derkil af det allerede omtalte Skiælqulv etter Skiælselv; men den har ikke del friske Udseende fem Bladguldet. Man re- ver det ud i opløst arabisk Gummi, dog turde en Tilsætning af en guul Saftfarve f. Ex. Gum<