Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

 8 ikke heller maae man trykke Passerens Been sam- wen, naar man ffioer, men stedse trykke til den Sive, Kniven skal lsbe. Man Meer ku» ryk- viis, kun fmaa Buer ad Gangen, og dreier hvec Gang Peppen omkring, for ar Haanden, som ssrer Cirkelen, stedse kan blive i den samme Stilling, font er den begvemmefte fsr enhver at skiære i, derfor ber heller ikke Pappen, hvoraf rnan vil skiære en Skive, at vare meget ftørre end Omkredsen af denne Skive. Saaledes vedbliver man at skicere, indtil Pappen næsten ganffe er igienneniffaarer med Kniven. Derpaa skiar man Skiven fuldkommen ud med Eggen og ikke med Spidsen af en Pennekniv. Stang« Passeren derimod udfordrer ikke faa megen For- sigtighed, man kan anvende mere Kraft der- til, oq med mindre Mote og Tid Meere Skivm ganffe ud. At fficrre Pappen i krumme Linier uden Cirkel. Man maae ogsaa ove sig i at skiære krum- me Linier paa fri Haand efter forhen regnede Streger; thi ofte dehever man ovale Skiver, og ikke sieldeu forekommer det at Pappen, for at anbringes som Prydelse paa visse Arbeider, mau udskicrreö paa mangehcrande Maader, hvor- til man ikke kan pndvsre den Fcerdighed at Wcrre eftee krumme Linier paa fri Haaud. Man believer fig dertil af en Pennekniv, hvis