Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

iS Hattet, for desto lettere at bringe den igiennem, hvorved man doz maa holde fast paa den med Fingrene as den hsire Haand, at den ikke f?al brcekke. Man stikker stedse paa den samme Side, man har begyndt, indtil man kommer til det sidste Hul, da man syer tilbage igien, saale- des at Traaden gaaer to Gange igiennem hvert Hul. De forestnkne Huller kunne ftaae en fier- dedeel Tomme fra hinanden og maae omtrent tceve en sieltedeek Tomme fra Kanten. Man trækker ved ethvert Sting, man gisr, Traaden fast tik, og glemmer derhos ikke, ak bringe de forskudte Kanter tilbage i den rigtige Stilling igjen. Traaden man benener sigaf maaevare stærk, men dog ikke forgrov, for at Syrningen ikke stal blive for tyk. Bundens Jndscetning og hvad derved er ar mcerke. Er nu Cylinderen sammenbunden, saa ffy< der man Valsen ind og polerer den med et eget dertil dreret conisk Poleer-Træ e, for ot tryk- fe Syrningen ned i Pappen og jevne alle ve Steder, hvor Pappen afviger fra den fuldkomne Rundhed. Polrertroett, fom man i Almindelighed betiener sig af til at jevne Pappen med, er et glat dreiek, keglefor« migr Træe, der paa den ene Side endes i eii pad Kolbe, og mod Spidsen er ikaaret flad el-