Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

54 Ved de gandsse flade Laag, som man ikke pleier ot tillukke, behover man allermindst nt vqr- re saa omstændelig. Paa ven Side af Laaget, Hvor Scharuermqen (Fal anbringes lader man Betrakpapiret rage en halv Tomme uden- for. Er nu Laaget tørt, saa lægger man det i den behorige Salling paa Kassen, bestry« ger den fremragende L/eel af Papiret med Kli- ster, og fæster det paa den Side afK.ssen, over hvilken det rager frem. En saadan S char ne- ring er baade simpel og let, og hvis Papiret ikke er alt for tyndt, saa holder det oqsaa en temmelig Tid. V»l man have det stærkere, saa behsoer man kun at betjene siq af et Stykke Taft af samme Farve fom Laaget i Steden fev Papiret. Man beyener siq bedst af saadanne jimpfe Laaq til de Kasser, som ere forsynede med en bred Rand, eller Ramme, hvorom vi siden fful- le tale. Overhovedet maae man mærke, at Sehar- nerinqen ferst maae giores, eskerak Arbeidet er betrukket, fordi man ellers qjyr siq delte Arbejde meget vanffeligere. Det bliver oerfsr nsdven- digt at give: iv. Nogle Nrgler, for at betrykke kan* eede Arbejder. Naar man vU betrække en kantet Kasse, saa kan det enten fer, eller ester at Siderne