Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

Forste C a pl tel. Om Midlerne og Maadsn at give Puppen ! • en glat Ovrrftave. happens Overflade er altid mere etter Hitnbre lljevn og ru, ikke sielden fäaer man Pap, hvis Masse er blandet med en Mængde fremmede Le- gemer, saafom Stene, Uld, smaae Trcrestykker og deslige, ver foraarsage ikke nbekydelige Ujevnhe- der, vilde man ffiære disse Ujekmheder bort med Kniven, saa vandt man derved ikke meget; thi Le- gemerne, som foraarsage dem, falde da gierne ud, og nu fremstå aer liqe saa dybe Indhalinger. Saadan Pap kan man overalt ikke bruge uden ril de groveste Arbeider. Vil man have en ftin, især til lakkette Ltks beider meget tienkig Pap, saa gier man bedst i at samle alt det Papir, fom falder af hos en Bog- binder og deraf forfærdige Pap. Jo hvidere denne Masse er, desto smukkere og jevnere bliver Pappen. Men ogsaa de allerfineste Papper have end- nu Ujevnheder nok, som hverken Poleertrcrck eller det simple Papirbetrcek kan afhielpe. Naar Bogbinderne ville forfærdige et ret fiint Arbejde, saa pleie de at betrække Pappen med tykt Node« papir, og derved vinde de mere. Paa denne