Paparbeideren, eller Anviisning til at forfærdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakkere og forgylde dem, samt tilberede de dertil nødvendige Farver

a? Bundene gise man af dobbelt, tykt, sammenlimet Pap-fyr <it forhindre, ar de ikke skulle flaae sig krmnme. Er nu alt fuldkommen tørt, faa po- lerer man atter med Pimpstenen eller Sandste- nen, men sagte, thi vilde man trykke stærkt til, faa vilde Papiret paa enkelte Steder rive sig lød, og foraarsage Ujevnheder. Feter oq seer man efter denne anden Politur, at alting er jevnt og der er ingen Fordybninger mere, faa ke-yUnee det an paa om Stykker skal betrakkes med far- vet Papir eller have et Anstrsg of Farve. I forste Fald er det fardig til at betrork- kee, men i sidste giver man det endnu et simpelt Betrak af fint hvidt Realpapir, bestryger dette med Limvand og man lader der terre og polerer det atter. Efter denne tredie Politur bl ver O- verfladen faa glat og fin at fole paa som Perga- ment. Naar man bctroekker med farvet Papir, faa maae man gaae lige faa forsigtig til værks. Papiret boies ikke over Grundfladerne, fordi denye Omboining vilde giøre Grundfladerne no- get ujevn, men man lader Kanten af Papiret peppe rage en sierdedecl Tomme frem, og denne stryger man med Neglen til Peripherien afGmnd- fladen, før ak ikke siden efter, naar Grundfladerne c ve betrukne, det hvide Papiir ffal skinne »gien- i Kamerne. For ar denne Kant af Papiret ikke skak gaae les, saa stryger man den endnu over med Klister og gior hellere Papirskiven, hvormed