Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
For at hindre Kastningen og Revnerne dyppes Genstande,
der paa forskellige Steder have meget uens Tykkelse, med den
tykkeste Del nederst, f. Eks. Barberknive med Ryggen nedad.
En Del File dyppes skraat. Ellers dyppes Staalet som Regel
lodret. Naar kun Enden skal hærdes, dyppes først denne, et Øjeblik
efter dypper man lidt dybere, hæver lige saa meget og vedbliver
med at bevæge Staalet op og ned, indtil det er koldt. Herved faas
en jævn Overgang fra hærdet til uhærdet Staal og derved mindre
Risiko for Brud.
I øvrigt er Faren for Kastning og Revner mindre ved An-
vendelse af mindre koldt Vand eller Olie.
Ved Hærdning af Gods med store Dimensioner bør der træffes
særlige Forberedelser til, at Hærdebadet holdes paa en konstant
Temperatur, trods den fra Godset tilførte Varme. Hvis Hærdebadet
f. Eks. er Vand, der skal holdes paa 0°, kan man sørge for, at
den tilførte Varme bruges til Smeltning af tilsat Is. Andre Eksempler
ere givne i Industriforeningens Tidsskrift, 1890, S. 183 og 207.
93. Partiel Hærdning. Ønsker man et Stykke Gods af
smedeligt Jærn blødt og sejgt, men hærdet paa et enkelt Sted,
kan man dér lægge Staal for, o: svejse hærdeligt Staal til
og hærde dette.
Det duer kun lidet i Stedet herfor at indsætte det paagældende
Sted med Kali — se S. 24, Lin. 14 f. n.
Ønskes hele Overfladen hærdet, bruges den S. 24 om-
talte Indsætning.
Om Harveys Hærdemetode se S. 24, Lin. 9 f. n.
Ønskes en Staalgenstand kun haard i den ene Ende, kan
man nøjes med at varme denne inden Dypningen i Vand, eller
man kan varme hele Stykket, men kun dyppe Enden, eller
hærde hele Stykket men anløbe alt, undtagen nævnte Ende,
Saaledes anløbes, naar en Fil er hærdet, dens Angel ved at
dyppe denne i smeltet Bly. Er der ved en saadan Anløbning Fare
for at komme til at anløbe ogsaa den Ende af Godset, der skal for-
blive hærdet, kan denne stundom beskyttes mod Varmen ved at
stikkes i en Roe eller Kartoffel.
Ønskes en Staalgenstand derimod haard undtagen i Enderne,
f. Eks. en Staalvalse hærdet saaledes, at dens Tapper forblive
bløde, omvikles disse med Jærntraad for derved at fastholde