Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Anløbsfarve viser sig, dypper man i koldt Vand, da en hurtig
Afkøling er at foretrække som anført S. 74, Lin. 13 f. n. Hyp-
pigst bruges for Dreje- og Høvlestaal, Bor og andre Værktøjer,
der kun skulle skære med den ene Ende, den saakaldte Anløb-
ning bagfra, □: man gløder den Ende af Staalet, der skal skære,
dypper en halv eller hel Tomme af den glødende Ende i Vand,
hvorved den hærdes, gnider den yderste Del blank — se midt
S. 74 —, og lader Varmen fra den endnu glødende Del trække
ud og anløbe den blanke Ende. Naar den rette Farve er naaet,
dyppes Staalet helt i Vand.
Følgende kan herved bemærkes: Naar Staalet er gnedet blankt
som ovenfor nævnt, hvorved Glødskallen fjernes, som hidrører fra
Glødningen før Hærdningen, bør man viske det blanke Sted raskt
med Haanden eller en Stump Klud etc., inden man dypper i det
kolde Vand, thi ellers vil det efter Dypningen vise sig at være af
én Farve, men, naar man først da afvisker det, af en anden, se
Joshua Rose: The Complete Practical Machinist, 19th edit., 1897,
p. 223.
Ved Anløbning bagfra bliver Staalet naturligvis blødere bag
Eggen, og altsaa blødere, efterhaanden som det slibes.
Ved »Anløbning indefra« bliver hele Overfladen haardere end
det indre.
I Stedet for at anløbe over Essen kan man anløbe ved at
holde Værktøjet mod et glødende Stykke Jærn.
Man kan ogsaa anløbe i de Gasovne og Bunsenbrændere, som
man, som omtalt S. 101 nederst og S. 102 øverst, kan anvende ved
Glødning til Hærdning. Man har endog automatiske Anløbemaskiner,
se Am. Mach., 1898, p. 399.
Af andre Maader at anløbe paa, kan mærkes følgende:
Fjedre dyppes i Fedt eller Talg, og dernæst varmes Fjedren
over Essen, til Fedtet eller Talget er godt i Brand. Saa dyppes
de i Vand. Man kalder det at »brænde dem af«.
Fjedrene bør ikke fattes med en Tang under Afbrændingen,
thi Tangen afleder for megen Varme paa Berøringsstederne. De
ophænges derfor rettest i en Jærntraad.
Til Afbrænding af større Fjedre anvendes bedst Tran, hvoraf
4,7 Potter blandes med 2 JC Talg og U Bivoks; til smaa Fjedre
bedst Svinefedtolie, som brænder i Flamme paa Overfladen, og hvori
Fjedrene holdes. En enkelt lille Fjeder kan man anløbe ved at
omvikle den med Jærntraad, der kan holde paa Svinefedtolie, som