Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
106 Anløbsfarve viser sig, dypper man i koldt Vand, da en hurtig Afkøling er at foretrække som anført S. 74, Lin. 13 f. n. Hyp- pigst bruges for Dreje- og Høvlestaal, Bor og andre Værktøjer, der kun skulle skære med den ene Ende, den saakaldte Anløb- ning bagfra, □: man gløder den Ende af Staalet, der skal skære, dypper en halv eller hel Tomme af den glødende Ende i Vand, hvorved den hærdes, gnider den yderste Del blank — se midt S. 74 —, og lader Varmen fra den endnu glødende Del trække ud og anløbe den blanke Ende. Naar den rette Farve er naaet, dyppes Staalet helt i Vand. Følgende kan herved bemærkes: Naar Staalet er gnedet blankt som ovenfor nævnt, hvorved Glødskallen fjernes, som hidrører fra Glødningen før Hærdningen, bør man viske det blanke Sted raskt med Haanden eller en Stump Klud etc., inden man dypper i det kolde Vand, thi ellers vil det efter Dypningen vise sig at være af én Farve, men, naar man først da afvisker det, af en anden, se Joshua Rose: The Complete Practical Machinist, 19th edit., 1897, p. 223. Ved Anløbning bagfra bliver Staalet naturligvis blødere bag Eggen, og altsaa blødere, efterhaanden som det slibes. Ved »Anløbning indefra« bliver hele Overfladen haardere end det indre. I Stedet for at anløbe over Essen kan man anløbe ved at holde Værktøjet mod et glødende Stykke Jærn. Man kan ogsaa anløbe i de Gasovne og Bunsenbrændere, som man, som omtalt S. 101 nederst og S. 102 øverst, kan anvende ved Glødning til Hærdning. Man har endog automatiske Anløbemaskiner, se Am. Mach., 1898, p. 399. Af andre Maader at anløbe paa, kan mærkes følgende: Fjedre dyppes i Fedt eller Talg, og dernæst varmes Fjedren over Essen, til Fedtet eller Talget er godt i Brand. Saa dyppes de i Vand. Man kalder det at »brænde dem af«. Fjedrene bør ikke fattes med en Tang under Afbrændingen, thi Tangen afleder for megen Varme paa Berøringsstederne. De ophænges derfor rettest i en Jærntraad. Til Afbrænding af større Fjedre anvendes bedst Tran, hvoraf 4,7 Potter blandes med 2 JC Talg og U Bivoks; til smaa Fjedre bedst Svinefedtolie, som brænder i Flamme paa Overfladen, og hvori Fjedrene holdes. En enkelt lille Fjeder kan man anløbe ved at omvikle den med Jærntraad, der kan holde paa Svinefedtolie, som