Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

108 Den saakaldte negative Hærdning er ligesom den nedenfor omtalte dobbelte Hærdning egentlig ingen Hærdning, men en For- ædlingsproces. Den bestaar — se Bulletin de la société d’en- couragement, 1895, p. 1348 og Stahl a. Eisen, 1896, S. 200 — i at give støbte og smedede Staalgenstande en Glødning med saadan efterfølgende Afkøling, at ingen Hærdning kan ske, men en Struktur- forandring og dermed en mindre Skørhed naas. Man køler f. Eks. i kogende Vand eller hurtigt til 600 0 C. og derefter langsomt. Den bruges undertiden i Frankrig. I en Del franske Værksteder er i de senere Aar den saakaldte dobbelte Hærdning meget brugt for Genstande af halvhaardt Staal, som man ønsker at berøve Skørhed og derved f. Eks. gøre særlig modstandsdygtige mod Stød og Slag. Den bestaar i, at Gen- standen først hærdes efter en Opvarmning til c. 800 0 og derpaa opvarmes til en Temperatur af c. 600 °, ø: under Hærdningstem- peraturen, men betydeligt over den højeste ellers brugte Anløbnings- temperatur (jvnfr. S. 105, §94), og derpaa køles pludseligt af, hvorved Genstanden altsaa ikke bliver hærdet paany. Ved Processen skulle Spændinger fra Hærdningen fjernes i høj Grad, hvorfor den navnlig anvendes til Kanoner, Panserplader og andre store Smedestykker af halvhaardt Staal, saasom Maskindele, samt for mindre Stykker som Fjedre, Granathylstre m. m. Saavidt vides, lader Processen sig endnu ikke tilfredsstillende forklare. Om dobbelt Hærdning se: Bulletin de la société d’encouragement, 1895, p. 715 og 1349 og Stahl u. Eisen, 1896, S. 200 og 1897, S. 49 samt Dinglers polyt. Journal, 1897, Bd. 305, S. 263 og Vulkan 1897, S. 141. Om andre Forædlingsprocesser for Staalgenstande, f. Eks. Coffins Proces, der er en Slags Anløbning indefra — se S. 106, Lin. 20 f. n. — af uhærdeligt Gods, se Reiser: Das Hårten des Stahles, 2te Aufl., 1896, S. 123. 96. Det smedelige Jærns Styrkeegenskaber samt Fremstil- lingsmaadens og* den kemiske Sammensætnings Indflydelse der- paa. Hvad det smedelige Jærns Styrkeegenskaber angaar, o: Styrken og Sejgheden, saa afhænge de af mange for- skellige Forhold. Som Middeltal forlanges for S vej sej ær n til Bygningsbrug en Styrke mod Træk af 35 Kg. pr. Q mm i Valseretningen og 29 Kg. pi. Q nim i en Retning vinkelret derpaa, samt en Forlængelse af henholdsvis 12 % og 4 % for 200 mm Maalelængde (om Maale- længde se S. 54, Lin. 21 f. n.). Forskellen mellem Svejsejærns Styrke og Sejghed paa langs og paa tværs, er allerede forklaret S. 94 nederst. for Som Middeltal forlanges en Styrke *mod Træk af 40 Kg. pr. O mm. blødt Staal til Bygningsbrug