Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

119 struktøren i disse Tilfælde bør regne med, giver den tekniske Mekanik og Maskinlæren Oplysning. Dog skal her nogle Forhold desangaaende omtales nærmere: Naar der indtræder Brud ved mangfoldige Paavirkninger, der stadig veksle mellem to Grænser, kalder man den højere Grænse Arbejdsstyrken for en mindste Paavirkning, der er lig den lavere Grænse. Er den lavere Grænse O, kaldes Brud- styrken for Udsvingsstyrken (tysk: Ursprungsfestigkeit). Er den lavere Grænse et lige saa stort Tryk som Trækket ved den højere Grænse, kaldes dette Svingningsstyrken. Bauschinger fandt ved sine første i 1886 offentliggjorte Varig- hedsforsøg, at ved mangfoldige afvekslende Træk og Aflastninger, hvor Trækkene ikke overstige Proportionalitetsgrænsen — se S. 50, Lin. 6 f. n. —, ville ved fejlfrit Materiale selv 5 å 16 Millioner Gange Gentagelser ikke medføre Brud. Hvis Trækkene omtrent naa Propor- tionalitetsgrænsen eller naa lidt over den, hæves den, og hvis Paavirk- ningerne til Træk ei’e under den hævede Proportionalitetsgrænse, sker der heller intet Brud, men hvis Trækpaavirkningerne ere saa store, at Proportionalitetsgrænsen ikke lader sig hæve saa højt, sker Brud, — se den tekn. Forenings Tidsskrift, 1889—90, S. 81 og Ingeniøren, 1895, S. 187. Endnu et Resultat af disse Varighedsforsøg er omtalt i næste Paragraf. Ved sine Varighedsforsøg, — se midt paa forrige Side —, var Wøhler allerede tidligere kommen til det Resultat, at naar der stadig veks- ledes imellem et større og et mindre Træk, blev Arbejdsstyrken større end Udsvingstyrken, og at denne igen var større end Sving- ningsstyrken. Gerber angav efter Wøhlers Resultater, at naar man afsætter de nedre Paavirkningsgrænser som Abscisser og Paavirk- ningsdifferenserne som Ordinater, faar man tilnærmelsesvis en Pa- rabel. Der er herefter af forskellige opstillet en Mængde Formler til Beregning af den Paavirkning, man tør byde en Konstruktionsdel, naar man kender den største og mindste Anstrengelse, som denne Konstruktionsdel stadig vekselvis vil blive underkastet ved Brugen. Bach anbefaler imidlertid i sin Maskinisere — Die Maschinenelemente 6te Aufl., 1897, S. 68, — se ogsaa Borchs Maskinisere, 2den Del, 2den Udg., 1895, S. 2 — i Stedet for at benytte disse Formler, der alle give et forskelligt Resultat — se den tekniske Forenings Tids- skrift, 1889—90, S. 84 —, i Henhold til Wohlers Forsøg med smede- ligt Jærn at sætte Svingningsstyrke : Udsvingsstyrke : Brudgrænse — 1:2:3, medens Johnson i The Materials of Construction, 1897, p. 545, sætter Forholdet til: Jeg skulde ikke her være kommet nærmere ind paa disse Spørgsmaal, der henhøre under Maskinlæren og den tekniske Mekanik, hvis der ikke nylig efter Bauschingers Død var bleven offentliggjort nye Varighedsforsøg af ham for at finde Svingningsstyrken — se Mittheilungen aus dem mech.-techn. Laborat. der k. techn. Hochs. Munchen, 25 Heft, 1897, S. 3, — hvoraf fremgaar, at Svingningsstyrken ikke er saa lav som hidtil