Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
struktøren i disse Tilfælde bør regne med, giver den tekniske
Mekanik og Maskinlæren Oplysning.
Dog skal her nogle Forhold desangaaende omtales nærmere:
Naar der indtræder Brud ved mangfoldige Paavirkninger, der
stadig veksle mellem to Grænser, kalder man den højere Grænse
Arbejdsstyrken for en mindste Paavirkning, der er lig
den lavere Grænse. Er den lavere Grænse O, kaldes Brud-
styrken for Udsvingsstyrken (tysk: Ursprungsfestigkeit). Er den
lavere Grænse et lige saa stort Tryk som Trækket ved den højere
Grænse, kaldes dette Svingningsstyrken.
Bauschinger fandt ved sine første i 1886 offentliggjorte Varig-
hedsforsøg, at ved mangfoldige afvekslende Træk og Aflastninger,
hvor Trækkene ikke overstige Proportionalitetsgrænsen — se S. 50,
Lin. 6 f. n. —, ville ved fejlfrit Materiale selv 5 å 16 Millioner Gange
Gentagelser ikke medføre Brud. Hvis Trækkene omtrent naa Propor-
tionalitetsgrænsen eller naa lidt over den, hæves den, og hvis Paavirk-
ningerne til Træk ei’e under den hævede Proportionalitetsgrænse, sker
der heller intet Brud, men hvis Trækpaavirkningerne ere saa store,
at Proportionalitetsgrænsen ikke lader sig hæve saa højt, sker Brud,
— se den tekn. Forenings Tidsskrift, 1889—90, S. 81 og Ingeniøren,
1895, S. 187. Endnu et Resultat af disse Varighedsforsøg er omtalt
i næste Paragraf.
Ved sine Varighedsforsøg, — se midt paa forrige Side —, var Wøhler
allerede tidligere kommen til det Resultat, at naar der stadig veks-
ledes imellem et større og et mindre Træk, blev Arbejdsstyrken
større end Udsvingstyrken, og at denne igen var større end Sving-
ningsstyrken. Gerber angav efter Wøhlers Resultater, at naar man
afsætter de nedre Paavirkningsgrænser som Abscisser og Paavirk-
ningsdifferenserne som Ordinater, faar man tilnærmelsesvis en Pa-
rabel. Der er herefter af forskellige opstillet en Mængde Formler til
Beregning af den Paavirkning, man tør byde en Konstruktionsdel,
naar man kender den største og mindste Anstrengelse, som denne
Konstruktionsdel stadig vekselvis vil blive underkastet ved Brugen.
Bach anbefaler imidlertid i sin Maskinisere — Die Maschinenelemente
6te Aufl., 1897, S. 68, — se ogsaa Borchs Maskinisere, 2den Del,
2den Udg., 1895, S. 2 — i Stedet for at benytte disse Formler, der
alle give et forskelligt Resultat — se den tekniske Forenings Tids-
skrift, 1889—90, S. 84 —, i Henhold til Wohlers Forsøg med smede-
ligt Jærn at sætte Svingningsstyrke : Udsvingsstyrke : Brudgrænse
— 1:2:3, medens Johnson i The Materials of Construction, 1897,
p. 545, sætter Forholdet til: Jeg skulde ikke her være
kommet nærmere ind paa disse Spørgsmaal, der henhøre under
Maskinlæren og den tekniske Mekanik, hvis der ikke nylig efter
Bauschingers Død var bleven offentliggjort nye Varighedsforsøg af
ham for at finde Svingningsstyrken — se Mittheilungen aus dem
mech.-techn. Laborat. der k. techn. Hochs. Munchen, 25 Heft, 1897, S. 3,
— hvoraf fremgaar, at Svingningsstyrken ikke er saa lav som hidtil