Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

121 Men selv efter denne Udtalelse har Spørgsmaalet, hvor vidt Jærn og Staal kunne blive groft krystallinske og derved skøre ved mangfoldige Gange gentagne Anstrengelser, saasom Træk, Tryk, Bøjninger, Stød og Rystelser under Anvendelsen, eller ej, -— et Spørgsmaal der har den største Vigtighed, da Nedstyrtning af Jærnbroer, Ulykker ved Brud af Jærnbaneskinner og Jærn- banevognhjulbandager m. m. kunne blive Følgen af slig Skør- hed —, affødt en overordentlig vidtløftig Diskussion. En meget god Oversigt over, hvad der er ekspei'imenteret og skrevet desangaaende, giver en Afhandling af Andrews i Engineering, 1897, Vol. 63, p. 265-66. Efter Bauschingers Forsøg bleve de fleste Sagkyndige ganske vist enige om, at Stød og Rystelser ikke tilvejebringe nogen For- andring i Jærnets og Staalets Struktur og Krystallisationsfor- hold, om end enkelte endnu fremdeles hævde i alt Fald Mulig- heden heraf. Men der behøves altsaa da en anden Forklaring, af, at man ved Varighedsforsøg og navnlig saadanne, hvor der anvendes ofte gentagne Anstrengelser af én Art vekslende med Anstrengelser af modsat Art, faar Brud for det halve af Brud- grænsen1) eller mindre — og af, at Vognaksler, Jærnbaneskinner m. m. ved de mange Bøjninger, Stød og Rystelser, de blive ud- satte for, utvivlsomt efterhaanden kunne blive undertiden endog betydelig tilbøjelige til Brud o: faa en Svækkelse, der almindelig- vis betegnes som Jærnets og Staalets Udmattelse (Uber- mudung, fatigue) fra den Tid, da man antog, at den skyldtes en stedfunden Forandring i Strukturen. 106. Sandsynlig Forklaring af Jærnets og Staalets Udmat- telse. En væsentlig Del af Forklaringen synes at kunne findes af de S. 50, Lin. 10 f. o. og de midt paa S. 52 omhandlede Forhold. Som dér anført antager man nemlig, at Elasticitets- grænsen for et Legeme i dets naturlige Tilstand ligger ved 0, men at den ved gentagne Paavirkninger lader sig hæve til en vis Grænse. Hvis nu et Legeme udsættes for hyppigt gentagne Paavirkninger, der ere saa stærke, at Elasticitetsgrænseil ikke lader sig hæve til dem, men dog lavere end den enkelte Paa- virkning — Brudgrænsen, der for sig alene er nok til at til- l) Endog maaske under den oprindelige Proportionalitetsgrænse, se S. 120 øverst.