Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
det for dets Indhold af Kobberforilte — se S. 49. Endelig ere
Kobberlegeringerne sædvanlig billigere end Kobberet selv.
De vigtigste Kobberlegeringer ere de forskellige
Kobber-Zinklegeringer, hvorimellem Ny sølv, der dog vil
blive omtalt under Nikkellegeringerne, samt Bronzerne. Kob-
beret bruges ogsaa til dermed at legere Guld og Sølv. Vore
»Kobbermønter« ere af Bronze.
2. Kobber-Zinklegeringer.
116. Oversigt over Kobber-Zinklegeringerne. Zink, som
lader sig i alle Forhold let legere med Kobber, uden at Sajgring
af Betydning indtræder — se S. 43, Lin. 15 f. o. —, koster kun halvt
saa meget som Kobber, og heri er der da allerede en væsentlig Aar-
sag til i mange Tilfælde at bruge Kobber-Zinklegeringer i Stedet for
rent Kobber. Endvidere er deres Smelte temperat ur lavere,
og de ere let støbelige. Zinktilsætningen forøger Haardheden
og Styrken, men langtfra i den Grad, som f. Eks. Legering
af Kobber med Tin. Paa den anden Side kan der tilsættes en
meget stor Zinkmængde, før den berøver Kobberet en Del af
dets Sejghed. Legeringerne ere rødskøre, undtagen de, der
indeholde 35 å 40 % Zink, f. Eks. Yellow metal.
Efter Forsøg af Charpy — se Bulletin de la société d’encou-
ragement, 1896, p. 231, smelter en Legering med 69,5 Dele Cu ved
945 0 og med 60,2 Dele Cu ved 880 °. Efter Charpy — se samme
Tidsskrift, p. 199 — stiger en Kobber-Trækprøves Forlængelse ved
en Zinktilsætning af indtil 30 %, og aftager først hurtigt ved yder-
ligere Tilsætning. 40 % Zink gør endnu Legeringen smidig, men
50 °/0 fuldstændig skør. Udmærkede fra den citerede Afhandling
refererede Oplysninger om Kobber-Zinklegeringernes Smeltepunkt,
Styrke, Sejghed, metallograflske Forhold m. m. findes i Industri-
foreningens Tidsskrift, 1898, S. 171.
Mærkelig nok skifter Legeringernes Farve ikke jævnt, na; •
Zinktilsætningen stiger.
Den første Tilsætning gør Kobberet mørkere, først over 10 %
Zink begynder at gøre Farven guldagtig, men yderligere Tilsætning
gør den ingenlunde stadig lysere gul.
Ved til Kobber-Zinklegeringer, der skulle støbes, at give
en Tilsætning af Tin1) faas større Haardhed og Styrke, men
’) Ellei- Aluminium, se Aluminiummessing S. 144, Lin. 4 f. n.