Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
____________ _______ _________________________________________ 153 Man tilsætter ved Fremstillingen af Fosforbronze 1 å % Fosforkobber, — mindst, hvis dette er fosforrigt, og der anvendes megen Zink —, og i Fosforbronzen bør der da kun blive højst nogle Tusindedele Fosfor tilbage. Ved Smeltning i Digel maa man benytte en ny Digel og under Smeltningen holde Metallet bedækket med Trækul for at modvirke ny Iltning, efter at Rensningen for Ilter har fundet Sted. Før Udstobningen maa man røre godt om. Naar man smelter i Flammeovn, plejer man først at tilsætte Fosforkobber efter de andre Stoffers Smeltning for at undgaa, at Fosforet fuldstændig brænder bort ved Røgens iltende Virkning. Det vil let indses, at man ikke ved Analysering af, hvor meget Fosfor der er i Fosforbronze, kan finde, hvor meget Fosfor der har været anvendt ved Fremstillingen, da det meste jo bør være skilt ud efter at være gaaet i Forbindelse med Ilternes Ilt. I det Hele kan man i mange Tilfælde ikke frem- stille Mage til en Legering blot efter en Analyse, thi Tilsætnin- ger, der have været virksomme ved Fremstillingen, kunne være skilte ud inden Udstøbningen, og f. Eks. en Del Zink kan, som omtalt S. 140, Lin. 18 f. n., være fordampet. Herfra hidrører det, at Fabrikationen af visse Legeringer kan holdes hemmelig, til Trods for, at de let kunne analyseres. Se f. Eks. Magnoliametal, S. 175. Som Eksempler paa Sammensætninger af Fosfor bronzer skulle følgende ved de danske Statsbaner anvendte anføres: Kobber Fosforkobber Tin Lokomotivers og Dampmaskiners Pander Haner............................ med 5 °/ Fosfor 78 2 10 88 2 10 Klokker ............................. 78 20 Bly 10 hvorom i øvrigt kan henvises til Ingeniøren, 1898, S. 272. Til disse Legeringer bruge Statsbanerne at tilsætte Fosforkobberet efter de andre Stoffers Smeltning. Fosforbronze har paa de tyske Baner i Almindelighed ikke vist sig heldigt til Aksel-Pander. Hvad den først nævnte Legering angaar, indeholder den imidlertid, som det vil ses, Bly. Forsøg af Dudley — se S. 171, Lin. 14 f. o. — have vist, at dette gør megen Nytte, idet Bronzer med indtil 15 °/0 Bly have vist sig de sædvanlige Bronzer overlegne, enten disse indeholde Fosforkobber eller ej — jvnfr. S. 171, Lin. 20 f. o. Om Blyets Virksomhed se nærmere S. 171, Lin. 6 f. o. I øvrigt gaar der i Handelen Fosforbronzetraad, ved hvis Frem- stilling der aldrig har været anvendt nogen Fosfortilsætning, — se S. 154, Lin. 14 f. n. Fosforbronze bliver daarligere egnet til at være Pandemetal, naar det omsmeltes. Man har hidtil ti'oet, at Grunden var, at _________________________