Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

2 stundom i den mekaniske, stundom i den kemiske Teknologi. Ved Fabrikation af Tøjer er selve Vævningen en mekanisk Behandling af Garnet, medens Blegning, Farvning m. m. ere kemiske Processer. 2. Mekanisk Teknologi som Lærefag. Ligesom de poly- tekniske Læreanstalterx) ere Institutioner fra dette Aarhundrede, er Teknologien som Lærefag af ny Dato. Vel er der allerede i tidligere Aarhundreder skrevet adskilligt om forskellige Fabrika- tioner, saaledes i forrige Aarhundrede store franske Værker, men disse handlede hvert kun om enkelte Fabrikationer. Som Hovedværket i mekanisk Teknologi maa anføres det af Prof. Karl Karmarsch (1803—79), Direktør for den tekniske Højskole i Hannover, udgivne: Grundrisz der mech. Technologic 1837—41, hvoraf det endnu ikke ganske afsluttede (5te Oplag er udgivet af Prof. Herm. Fischer under Navn af: Handb. der mech. Technologic, dog i væsentlig ændret Skikkelse, navnlig med et helt nyt (1ste) Bind, hvorom nedenfor. 3. Speciel og almindelig mekanisk Teknologi. Den meka- niske Teknologi kan i Hovedsagen foredrages efter to forskel- lige Metoder, hvorefter den faar Navn af henholdsvis speciel eller almindelig Teknologi. Den specielle Teknologi omhandler i Rækkefølge de Operationer, som tjene til at fremstille et vist Produkt, og danner derfor sine Afsnit enten a) efter Raastofferne (Metal- arbejder, Træarbejder, Uldfabrikation o. s. v.) eller b) efter Pro- dukterne (Traadtrækning, Garnspinding, Tapetfabrikation o. s. v.) eller c) efter de gængse Haandværk (Klejnsmedearbejder, Møbel- snedkeri, Linnedvæveri o. s. v.). I den specielle Teknologi bliver i hvert Fald Overgangen mellem de forskellige Afsnit pludselig, idet man f. Eks. uden Overgangsled gaar over fra at omtale Metallers Behandling til Behandlingen af Træ, eller f. Eks. fra Fremstillingen af vævede Stoffer til Malning af Mel, saaledes at Ordningen af de enkelte Afsnits Rækkefølge egentlig er ganske usystematisk. 2) Aarsagen til Oprettelsen af de polytekniske Læreanstalter var, al Mellemeuropa efter Napoleon den Stores Krige var blevet saa ødelagt og navnlig i Retning af Handel og Industri var kommet saaledes tilbage for England, at man ved alle Midler maatte søge at fremme disse Næringsveje. 1806 oprettedes Anstalten i Prag, 1815 den i Wien, derefter Anstalter i Berlin og Karlsruhe o. s. v., 1831 Anstalten i Hannover. 1829 oprettedes den polyt. Læreanst i København.