Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

bly, der bestaar af Bly og Antimon, undertiden desuden med en Tintilsætning og hvis Anvendelse til Pandemetal allerede er anført i § 142, medens det i øvrigt vil blive omtalt i næste Paragraf. Bly med en ubetydelig Arsentilsætning anvendes til Hagl, som Arsentilsætningen gør haardere og mere kugleformige. Om Haglstøbning se II Del. Bly anvendes ofte som Tilsætning til andre Legeringer, f. Eks. for at lette Bearbejdningen af Kobber-Zinklegeringerne — se S. 140 øverst — og Kunstbronze — se midt paa S. 149. Om Fordelen ved en Blytilsætning i Pander af Maskinbronze og Fosforbronze se S. 171, Lin. 7 f. o. 2. Bly-Antimonlegeringer. 145. Bly-Antimonlegeringerne. En Antimontilsætning gør som nævnt Blyet haardere, men samtidig vokser Skørheden, saa at man højst anvender 25 Dele Antimon. Formedelst den op- naaede Haardhed kaldes Legeringerne Haardtbly. Vil man have større Haardhed, end man kan naa med 25 Dele Antimon, eller vil man vel have stor Haardhed, men dog ikke for stor Skørhed, tilsættes tillige Tin, hvorved man faar Haardtbly- legeringer, der danne Overgange til hvidt Metal. Haardtbly anvendes dels til Typer (Skriftstøbegods), — det giver nemlig særdeles skarpe Afstøbninger ved at vide sig stærkt ud i Størkningsøjeblikket (jvnfr. om grant Raajærn midt S. 90) —, dels som Pandemetal, der er billigere end hvidt Metal. Ved Fremstillingen af Haardtbly smelter man først en Del af Blyet, føjer Antimonet til, og naar disse Metaller have legeret sig med hinanden, sætter man Resten af Bly og eventuelt tilsidst Tin til. Eller ogsaa smelter man Antimonet for sig, smelter Bly og Tin sammen og hælder det smeltede Antimon til, naar den smeltede Tin- Blymasse er varmet til 500 å 550 °. I det Hele smeltes Antimon, som skal bruges i Legeringer, ofte for sig og ikke sjældent under Boraks for at modvirke Iltning og forslagge de Ilter, der dog dannes. Boraks opløser disse Ilter — jvnfr. S. 182, Lin. 20 f. n. Statsbanernes Maskinafdeling smelter Bly og Antimon til det nedenfor anførte P-Metal under Boraks og kommer et Overskud af Antimon i Diglen — se Ingeniøren, 1898, S. 272.