Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
næsten alle Sølvsmykker og Sølv-Husholdningssager ikke af rent
Sølv, men ere Sølvlegeringer, nemlig hyppigst Sølv-Kobber-
legerin ger.
Fine drevne Sølvarbejder og ægte Sølvtraad til Tresser etc. ere
dog af rent Sølv, hvilket ogsaa gælder Sølvlaget paa pletterede Gen-
stande eller Elektroplet — se S. 159 og S. 175 nederst — og det
yderste Lag paa hvidkogte Sølvgenstande — jvnfr. nedenfor, Lin. 8 f. n.
2. Sølv-Kobberlegeringer.
148. Sølv-Kobberlegeringerne. Om disses Smeltepunkter og
Sajgring er der givet en Del Oplysninger S. 44—45.
Nærmere Underretning giver Behrens' S. 39 citerede Værk S. 2
samt S. 43—44. I tykke, støbte Blokke er, naar Sølvindholdet er større
end i den eutektiske Legering, den yderste Del af Blokken sølv-
fattigere end den indi'e Del, medens det er omvendt, naar Sølvind-
holdet er mindre. Mærkelig nok synes nemlig Krystaldannelsen at
være begyndt i Blokkens Midte, eller i alt Fald dér paa samme Tid
som nær Overfladen, og den letsmelteligere eutektiske Legering er
da trængt mod Blokkens Yderside. Hvis Sølv og Kobber netop ere
legerede i det Forhold, der giver den eutektiske Legering, faar man
dog slet ingen Sajgring i Blokken.
Behrens' Meddelelse stemmer med Erfaringer fra Tenene paa
den kgl. Mønt. Til 2-Kr. anvendes — se midt S. 180 — Sølv,
der er bedre end den eutektiske Legering, og dér findes det sølv-
holdigste Metal i Tenens Midte. Til 1 O-Ører anvendes derimod — se
sammesteds — Sølv, der er daarligere end den eutektiske Legering,
og dér findes det sølvholdigste Metal i Tenens Ydersider.
Sølv-Kobberlegeringerne ere, som omtalt i den foregaaende
Paragraf, haardere og derfor mere modstandsdygtige
mod Slid end rent Sølv, endvidere stærkere og billigere, og
Sølvets Farve forandrer sig kun lidt ved en ringe Kobbertilsæt-
ning. Tilmed kan man fjerne Kobberet af den legerede Gen-
stands Overflade ved den saakaldte Hvid kogning — se II
Del —, der bestaar i at gløde Genstanden, saa at Kobberet i
Overfladen iltes, og derpaa bejdse den med kogende, fortyndet
Svovlsyre, der let opløser det dannede Kobbertveilte. Saaledes
hvidkoges f. Eks. Sølvmøntblanketter ved at kommes glødende
i fortyndet Svovlsyre.
Ved Glødningen naar man tillige at blødgøre Blanketterne inden
Prægningen.