Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

4 er kommen fra. Den almindelige Teknologi egner sig derfor bedst til at give dem en Oversigt over de forskellige Behand- lingsmaader m. m., som allerede fra at have lært speciel Tek- nologi sidde inde med teknologiske Kundskaber indenfor mange forskellige Fabrikationer. Men til et Foredrag i stærkt be- grænset Tid egner den sig efter Forf.s Mening ikke. Imidlertid er en Ordning af Stoffet mulig, som er tilstræk- kelig speciel til at meddele specielle Kundskaber indenfor for- skellige Fabrikationer og dog saa almindelig, at Oversigten lettes, og altfor mange Gentagelser undgaas. Ved saaledes for sig at omtale alle Maaleapparater, der bruges ved Metalarbejder, er man fritaget for ved et Metalarbejde at gentage en Beskrivelse af et Maaleapparat, der alt er beskrevet ved et tidligere omtalt Metalarbejde, hvortil samme Maaleapparat brugtes. Det er en saadan Ordning af Stoffet, der er brugt i de tidligere Udgaver af Karmarsch’s Teknologi og i min Forgænger Prof. Wilkens’ Lærebøger, og som ogsaa følges i nærværende Bog. I den om- talte ny Udgave af Karmarsch’s Teknologi er der derimod tilføjet et nyt (1ste) Bind, hvis Stof er ordnet som speciel Teknologi i videste Udstrækning, saaledes at f. Eks. Svejsning og Malning nævnes i samme Afsnit (»Forbindelse formedelst Tiltrækning eller Vedhængning«), fordi ved begge nævnte Processer en inderlig Forbindelse opnaas ved henholdsvis med Hammerslag eller gentagne Penselstrøg at uddrive de fremmede Legemer — henholdsvis Slagge med et Luftlag og Luft, — som modsætte sig en grundig Vedhængning. Hvor interessant man end kan finde en saa vidt dreven Systematisering, synes den dog ikke tilraadelig til Undervisningsbrug ved et kortvarigt Kursus. I Prof. v. Hoyers bekendte Værk: Lehrb. der vergleichenden mech. Techn., 1ste Bd.: Die Verarbeitung der Metalle und des Holzes, 3te AufL, Wiesbaden 1897, er der brugt en noget mere almindelig Ordning af Stoffet end i den foreliggende Bog. Metal- og Træarbejder ere dér omtalte saaledes under ét, at f. Eks. Boring i Metal og Boring i Træ omtales i samme Afsnit, i Stedet for at i den foreliggende Bog Metalarbejder ere omtalte for sig og Træarbejder for sig. Forskellen mellem den ene og anden Ordning i denne Henseende forekommer mig imidlertid at være af mindre Betydning. Der er f. Eks. saa ringe Lighed mellem selve Borene til Metal og til Træ, at ved en Sammen- ligning Forskellen vistnok maa siges at være større end Ligheden,