Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

184 Forskellige Urenheder formindske betydeligt Guldets Strække- lighed. Dog beholder det selv ved store Tilsætninger af Kobber og Sølv eller begge Dele en betydelig Strækkelighed. Smaa Mængder Jærn, Tin, Bly, Zink og Vismuth gøre det skørt. S. 55, Lin. 9 f. n. er allerede omtalt, at en saa ringe Mængde Vis- muth som 0,05 °/0 gør Guld skørt, og det anførtes, at nyere Under- søgelser syntes at vise, at Skørhed formedelst Urenheder ofte skyldes Forandringer i Mikrostrukturen. Angaaende dette Forhold skal for Gulds Vedkommende følgende hidsættes efter Arnolds og Jeffersons Afhandling i Engineering, 1896, Vol. 61, p. 178. Under Mikroskopet viser det rene Guld sig at bestaa af større, primære Krystaller, der atter bestaa af en Mængde sekundære Kry- staller (tilsyneladende Tærninger eller Oktaedre). Mulig vil en Gang en større Forstørrelse vise, at der ogsaa eksisterer tertiære Kry- staller. Store Krystaller ere nu ingenlunde et sikkert Tegn paa Skør- hed, men Skørhed fremkommer, hvis Cohæsionen mindskes, ved at letsmeltelige Legeringer eller umetalliske Forbindelser danne Hinder imellem Krystallerne. Langsomt størknede Stænger af rent Guld have f. Eks. meget store, geometrisk komplette, primære Krystaller, men ere dog saa sejge, at det er meget vanskeligt at brække dem, selv ved stærke, gentagne Bøjninger. Naar der sættes 0,5 % Sølv til Guldet, forandrer det ikke Struk- turen. Tilsættes der 0,2 % Kobber, gør det ved svag Forstørrelse heller ingen Forskel. Tilsættes der derimod 0,5 °/0, ses enkelte røde sekundære Guld-Kobber Krystaller mellem de gule, sekundære Guld- Krystaller. Tilsættes blot 0,2 % Bi, ville de primære Krystaller vise sig adskilte af tykke Hinder, formodentlig af en letsmeltelig Guld-Vis- muthlegering, og de primære Krystallers geometriske Form er da ødelagt. Legeringen er meget skør, og det kan paavises, at det er Cohæsionen mellem Guldkrystallerne og nævnte Hinder, der er meget ringe, o‘g ikke selve Guldkrystallerne, der ere skøre. At Co- hæsionen er ringe, skyldes rimeligvis, at Hinderne, der størkne senere end Krystallerne, trække sig anderledes sammen. Det er imidlertid muligt, at Skørheden skyldes Hinderne selv eller maaske begge Dele. Naar man varmer det saaledes med Vismuth legerede Guld til 500°, kan man let pulverisere Legeringen til Korn, og et Korn kan da godt hamres ud til Bladguld, hvorved man ser, at Cohæsionen ikke blot mellem Molekylerne, men ogsaa mellem de sekundære Kry- staller er usvækket. Andrews har senere gjort lignende Iagttagelser — se samme Tidsskrift, 1898, Vol. 66, p. 411 og 541 —, men af Roberts-Austen og Osmond er der udtalt nogen Tvivl om Hindernes Eksistens i det her anførte Tilfælde — se Bulletin de la société d’encouragement, 1896, p. 1147 og Engineering, 1898, Vol. 66, p. 756 —, selv om det