Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
det smelter, bliver det klæbrigt indenfor saa vide Temperatur-
grænser, at det kan svejses.
153. Platinets Anvendelse. Paa Grund af sin store Tung-
smeltelighed og Modstandsevne mod kemiske Indvirkninger an-
vendes Platin til Digler, Skaale og Retorter i Laboratoriet, til
Kedler til Svovlsyres Koncentrering, til fine Vægtlodder, Lyn-
aflederspidser og visse fysiske Apparater, saasom galvaniske
Elementer, elektriske Kontakter m. m.
Da Platin ikke er saa smukt som Sølv og meget dyrere,
anvendes det ikke til Smykker.
Platin anvendes noget til Legeringer, se næste Paragraf.
Platin s vamp s Anvendelse i Døbereiners Brint-Fyrtøj er be-
kendt fra Kemien. Platinsort, ø: fint, udfældet Platinpulver, bruges
nu indvævet i Gasglødenet for at gøre Gasblussene selvantændende
ved Gashanens Aabning — se Industriforeningens Tidsskrift, 1898,
S. 360.
2. Platinlegeringer.
154. Platinlegeringerne. Platin bliver haardere ved Legering.
Normalmetre bestaa af en Legering af 9 Dele Platin og 1 Del
Iridium, en Legering, der er haard, kun lidet forandrer Længde ved
Temperaturforandringer og staar sig udmærket mod kemiske Ind-
virkninger. Om Normalmetre, se Christiansen: Lærebog i Fysik,
1892, 1ste Bd., S. 103. Enkelte andre Legeringer bruges til Urdele,
der skulle være haarde, uden som Staalet at ruste eller være mag-
netiske eller forandre synderlig Længde ved Temperaturforandringer.
Ved Fremstillingen af Platinlegeringer smeltes først de andre
Metaller, og dernæst tilsættes Platinet som Platinsvamp.
i. Aluminiums og dets Legeringers Egenskaber og
Anvendelse.
1. Aluminium.
155. Aluminiumets Egenskaber. Aluminium fremstilles af
ren Lerjord ved Elektrolyse. Den rene Lerjord vindes især af
Bauxit, et naturligt jærnholdigt Lerjordhydrat, men ogsaa af
Kryolit, der er Natriumaluminiumfluorid.
Elektrolysen indledes med at bringe Kryolit til Smeltning, hvor-
ved faas et ledende Bad, hvori der efterhaanden opløses Lerjord,
som ved Strømmen spaltes i Aluminium og Ilt.