Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
der kun indeholde en mindre Mængde af Aluminium end af
andre Metaller.
Andre Legeringer af denne Art ere Mitis — se S. 29 — og Alu-
miniummessing — se S. 144. Ved Smeltning af Messingaffald er
Aluminium et udmærket Rensningsmiddel.
De i næste Paragraf omtalte Aluminiumlegeringer indeholde
derimod Aluminium som Hovedmetal.
2. Aluminiumlegeringer.
157. Aluminiumlegeringerne. De vigtigste Aluminiumlegerin-
ger ere de, der saaledes som Aluminiumbronze — se § 128 —
indeholde Aluminium som Tilsætning, men de ere omtalte tidligere.
Dette gælder foruden Aluminiumbronze ogsaa Mitis og Alu-
miniummessing — se forrige Paragraf — samt disse Legeringers
Fremstilling. Aluminiumzink til Galvanisering m. m. er omtalt i
Vulkan, 1898, S. 131. Ferroaluminium, der bestaar af Jærn og
10 å 15 % Aluminium, og anvendes til Mitis, blev tidligere, da
Aluminium var dyrt, benyttet som Tilsætning ved Staalstøbning,
men er nu til de fleste Anvendelser fortrængt af Aluminiumet selv.
Legeringer, hvori Aluminium udgør Hovedmængden, ere
hidtil af ringere Vigtighed.
Til Skibsbygning anvendes en Del Legeringer af Aluminium og
c. 3 % Cu. Bedre end disse skulle Legeringer med 3 % Nysølv
eller 2 % Titan staa sig mod Havvand. Herom kan henvises til
et Udtog af et af Minets S. 135 nævnte Værker i Industriforenin-
gens Tidsskrift, 1897, S. 371 og 376.
En Legering (Romanium) af Aluminium og lidt Wolfram og
Nikkel roses til Cykeldele i Vulkan, 1897, S. 76. En Del andre
Legeringer ere omtalte i Industriforeningens Tidsskrift, 1893, S. 211
og 1894, S. 406; sammesteds omtales Neuhausen-Fabrikens lette
Aluminiumlegeringer, der kaldes Al uman, og bestaa af Aluminium,
Zink og Kobber samt eventuelt Tin. Om Aluminiura-Zinklegeringer til
fine Støbninger, se den tekn. Forenings Tidsskrift, 1897—98, S. 199.
Endelig omtales i Dinglers polyt. Journal, 1898, Bd. 307, S. 137
en Legering af 5 % A1> 10 % Mn> 10 % Si og 75 % Fe, der af
nærmere angivne Grunde skulde være bedre til at skaffe Staal-
støbninger tætte end Aluminium alene.
k. Andre Metallers og Legeringers Egenskaber
og Anvendelse.
158. Almindelige Bemærkninger. Foruden de hidtil omtalte
Metaller eksisterer der en Del andre, der ogsaa anvendes i den me-
13*