Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
195 der kun indeholde en mindre Mængde af Aluminium end af andre Metaller. Andre Legeringer af denne Art ere Mitis — se S. 29 — og Alu- miniummessing — se S. 144. Ved Smeltning af Messingaffald er Aluminium et udmærket Rensningsmiddel. De i næste Paragraf omtalte Aluminiumlegeringer indeholde derimod Aluminium som Hovedmetal. 2. Aluminiumlegeringer. 157. Aluminiumlegeringerne. De vigtigste Aluminiumlegerin- ger ere de, der saaledes som Aluminiumbronze — se § 128 — indeholde Aluminium som Tilsætning, men de ere omtalte tidligere. Dette gælder foruden Aluminiumbronze ogsaa Mitis og Alu- miniummessing — se forrige Paragraf — samt disse Legeringers Fremstilling. Aluminiumzink til Galvanisering m. m. er omtalt i Vulkan, 1898, S. 131. Ferroaluminium, der bestaar af Jærn og 10 å 15 % Aluminium, og anvendes til Mitis, blev tidligere, da Aluminium var dyrt, benyttet som Tilsætning ved Staalstøbning, men er nu til de fleste Anvendelser fortrængt af Aluminiumet selv. Legeringer, hvori Aluminium udgør Hovedmængden, ere hidtil af ringere Vigtighed. Til Skibsbygning anvendes en Del Legeringer af Aluminium og c. 3 % Cu. Bedre end disse skulle Legeringer med 3 % Nysølv eller 2 % Titan staa sig mod Havvand. Herom kan henvises til et Udtog af et af Minets S. 135 nævnte Værker i Industriforenin- gens Tidsskrift, 1897, S. 371 og 376. En Legering (Romanium) af Aluminium og lidt Wolfram og Nikkel roses til Cykeldele i Vulkan, 1897, S. 76. En Del andre Legeringer ere omtalte i Industriforeningens Tidsskrift, 1893, S. 211 og 1894, S. 406; sammesteds omtales Neuhausen-Fabrikens lette Aluminiumlegeringer, der kaldes Al uman, og bestaa af Aluminium, Zink og Kobber samt eventuelt Tin. Om Aluminiura-Zinklegeringer til fine Støbninger, se den tekn. Forenings Tidsskrift, 1897—98, S. 199. Endelig omtales i Dinglers polyt. Journal, 1898, Bd. 307, S. 137 en Legering af 5 % A1> 10 % Mn> 10 % Si og 75 % Fe, der af nærmere angivne Grunde skulde være bedre til at skaffe Staal- støbninger tætte end Aluminium alene. k. Andre Metallers og Legeringers Egenskaber og Anvendelse. 158. Almindelige Bemærkninger. Foruden de hidtil omtalte Metaller eksisterer der en Del andre, der ogsaa anvendes i den me- 13*