Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
nemlig at Aluminium fortræffeligt egner sig til at tilsættes til
smeltet Staal, Kobber m. m. for at rense disse Metaller for
opløste Ilter, — se f. Eks. S. 26 nederst og S. 49, Lin. 12 f. n.
Det er dette Forhold hos Aluminium, som Aluminiumbronze
maa tilskrive sine gode Egenskaber.
At Aluminium er virksomt for at faa tætte Staalstøbninger, er
som nævnt omtalt S. 26 nederst. En Aluminiumtilsætning er endda
virksommere end Tilsætninger af Mangan i Form af Spejljærn eller
Ferromangan, idet Aluminium nemlig ikke blot virker ved at redu-
cere Jærnforilte og derved (foruden at modvirke Rødskørhed — se
S. 78, Lin. 9 f. o.) modvirke Kulilteudvikling, men tillige reducerer
mulig alligevel dannet Kulilte.
Som omtalt S. 26 er der andre Luftarter end Kulilte, der
danne Blærer i Staal, ja Blærerne indeholde mange Gange mere
Brint, men naar Udviklingen af Kulilte modvirkes, modvirkes ogsaa
opløst Brint i at frigøre sig ved Størkningen. Fra Kemien er det
vel bekendt, at en Luftart, der stiger op gennem en Vædske, ofte
virker til at uddrive en anden i Vædsken opløst Luftart. I flydende
Staal, der altid indeholder meget opløst Brint, som det dels kan
have optaget ved at komme i Berøring med Luft, dels ved at komme
i Berøring med Forbrændingsprodukter (idet begge Dele indeholde
Vanddamp, som dekomponeres af smeltet Staal eller hvidglødende
Kul under Dannelse af henholdsvis Jærnforilte og Kulilte), beror det
udelukkende eller væsentlig paa en Kulilteudvikling, om Brinten skal
forblive opløst eller udskille sig. Aluminium virker nu som nævnt
i særlig Grad hindrende for en Brintudvikling formedelst Kulilteud-
vikling, saa at en Aluminiumtilsætning i særlig Grad vil hjælpe, til
at Staalet beholder Brinten opløst. Det samme gælder i mindre
Grad om en Siliciumtilsætning i Form af Ferrosilicium, jvnfr. S. 26,
Lin. 6 f. n. I øvrigt er det naturligvis kun den Brint m. m., der
ikke naar at undvige, før Staalet størkner, der giver Blærer, og
Blæredannelsen formedelst Frigørelse af Brint vedvarer endog efter
Størkningen.
Aluminiums stærke Evne til at reducere Metalilter synes nu at
skulle faa en helt anden Anvendelse. Ved Reduktionen frembringes
nemlig en meget betydelig Varmemængde. Foruden at dette Forhold
kan bruges til Fremstilling af adskillige, tungsmeltelige Metaller, hvad
der ikke vedrører den mekaniske Teknologi, kan man drage Fordel
af det til Fremstilling af høje Temperaturer for Metalbearbejdning,
f. Eks. til Svejsning, Paasmeltning af smedeligt Jærn paa Smede-
gods m. ni. — se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1898, S. 1021 og
Vulkan, 1898, S. 131.
Ved som ovenfor anført at bruge Aluminium som Tilsæt-
ning til andre Metaller for at reducere disses opløste Ilter, faas
forskellige Aluminiumlegeringer, — f. Eks. Aluminiumbronze —,