Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
194 nemlig at Aluminium fortræffeligt egner sig til at tilsættes til smeltet Staal, Kobber m. m. for at rense disse Metaller for opløste Ilter, — se f. Eks. S. 26 nederst og S. 49, Lin. 12 f. n. Det er dette Forhold hos Aluminium, som Aluminiumbronze maa tilskrive sine gode Egenskaber. At Aluminium er virksomt for at faa tætte Staalstøbninger, er som nævnt omtalt S. 26 nederst. En Aluminiumtilsætning er endda virksommere end Tilsætninger af Mangan i Form af Spejljærn eller Ferromangan, idet Aluminium nemlig ikke blot virker ved at redu- cere Jærnforilte og derved (foruden at modvirke Rødskørhed — se S. 78, Lin. 9 f. o.) modvirke Kulilteudvikling, men tillige reducerer mulig alligevel dannet Kulilte. Som omtalt S. 26 er der andre Luftarter end Kulilte, der danne Blærer i Staal, ja Blærerne indeholde mange Gange mere Brint, men naar Udviklingen af Kulilte modvirkes, modvirkes ogsaa opløst Brint i at frigøre sig ved Størkningen. Fra Kemien er det vel bekendt, at en Luftart, der stiger op gennem en Vædske, ofte virker til at uddrive en anden i Vædsken opløst Luftart. I flydende Staal, der altid indeholder meget opløst Brint, som det dels kan have optaget ved at komme i Berøring med Luft, dels ved at komme i Berøring med Forbrændingsprodukter (idet begge Dele indeholde Vanddamp, som dekomponeres af smeltet Staal eller hvidglødende Kul under Dannelse af henholdsvis Jærnforilte og Kulilte), beror det udelukkende eller væsentlig paa en Kulilteudvikling, om Brinten skal forblive opløst eller udskille sig. Aluminium virker nu som nævnt i særlig Grad hindrende for en Brintudvikling formedelst Kulilteud- vikling, saa at en Aluminiumtilsætning i særlig Grad vil hjælpe, til at Staalet beholder Brinten opløst. Det samme gælder i mindre Grad om en Siliciumtilsætning i Form af Ferrosilicium, jvnfr. S. 26, Lin. 6 f. n. I øvrigt er det naturligvis kun den Brint m. m., der ikke naar at undvige, før Staalet størkner, der giver Blærer, og Blæredannelsen formedelst Frigørelse af Brint vedvarer endog efter Størkningen. Aluminiums stærke Evne til at reducere Metalilter synes nu at skulle faa en helt anden Anvendelse. Ved Reduktionen frembringes nemlig en meget betydelig Varmemængde. Foruden at dette Forhold kan bruges til Fremstilling af adskillige, tungsmeltelige Metaller, hvad der ikke vedrører den mekaniske Teknologi, kan man drage Fordel af det til Fremstilling af høje Temperaturer for Metalbearbejdning, f. Eks. til Svejsning, Paasmeltning af smedeligt Jærn paa Smede- gods m. ni. — se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1898, S. 1021 og Vulkan, 1898, S. 131. Ved som ovenfor anført at bruge Aluminium som Tilsæt- ning til andre Metaller for at reducere disses opløste Ilter, faas forskellige Aluminiumlegeringer, — f. Eks. Aluminiumbronze —,