Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
over 16 Millioner Tons aarlig — se Ingeniøren, 1897, S. 143, hvor
der dog i Lin. 21 staar »Bessemerprocessen« i Stedet for »Bessemer-
og Martinprocessen tilsammen«.
Det reneste Jærn, der bruges i Tekniken, indeholder omtrent
99,6 % Jærn og 0,4 % fremmede Stoffer, navnlig Kulstof, Fosfor,
Svovl, Kobber, Mangan og Silicium. I de fleste Tilfælde inde-
holder det i det store fremstillede Jærn imidlertid langt mere af
fremmede Bestanddele, hvad enten nu disse, uden at det er
tilsigtet, optages i Jævnet ved Fremstillingen eller indføres deri
for at give det bestemte Egenskaber. Den vigtigste af de
fremmede Bestanddele er Kullet, som aldrig mangler. Jærn
med over 2 % Kulstof hedder Raajærn eller, naar det er støbt
til Brugsgenstande, Støb ej ærn, medens alt Jærn med mindre
Kul hedder smedeligt Jærn. Næsten alt Raajærn eller Støbe-
jærn har dog over 2,5 % og næsten alt smedeligt Jærn under
1,5 % Kul, medens Jærn med 1,5 å 2,5 % sjældent benyttes.
7. Raajærn og Støbejærn. Den Jærnsort, som fremstilles
af Malmene ved Nedsmeltning i Højovne, er det nævnte Raa-
jærn. Det kommer i Handelen i Form af raa Barrer (Raa-
jærn, Pigj ærn — om dette Navn se Noten S. 18). I denne Form
modtages Raajærnet i Jærnstøberierne. Efter Omsmeltningen
dér udstøbes Jævnet i Forme, og man har da Støbejærn.
Raajærnet og Støbejærnet ere let støbelige, □: kunne
let smeltes og bringes til at Ilyde ind i en Form og udfylde
dens Hulhed. Derimod ere de ikke st rækkelige eller smede-
lige, □ : lade sig ikke i størknet Tilstand strække ud (smede ud)
ved Hamring, ej heller ved lignende mekanisk Behandling, f. Eks.
Valsning, Presning, Trækning, men gaa itu (ere skøre), naar en
Formforandring med Magt saaledes søges tilvejebragt. Dog
lader Støbejærn, som er støbt af visse Sorter Raajærn, sig ved
en Afkulningsproces efter Støbningen bringe i smedelig Til-
stand, nemlig omdanne til smedeligt Jærn, saakaldet hammer-
bart Støbegods, hvorom nærmere i § 64.
En stor Mængde Raajærn anvendes imidlertid ikke i Støbe-
rierne, men bruges til Fremstilling af smedeligt Jærn.
8. Smerteligt Jærn (Svejsejærn og Staal). De Jærnsorter,
som udmærke sig ved at være smedelige, kaldes under ét
smecleligt Jærn, der som nævnt sædvanlig indeholder under
1,5 % Kul, og alt smedeligt Jærn, der er fremstillet i
flydende Tilstand, kaldes Staal. Den største Mængde