Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
9 over 16 Millioner Tons aarlig — se Ingeniøren, 1897, S. 143, hvor der dog i Lin. 21 staar »Bessemerprocessen« i Stedet for »Bessemer- og Martinprocessen tilsammen«. Det reneste Jærn, der bruges i Tekniken, indeholder omtrent 99,6 % Jærn og 0,4 % fremmede Stoffer, navnlig Kulstof, Fosfor, Svovl, Kobber, Mangan og Silicium. I de fleste Tilfælde inde- holder det i det store fremstillede Jærn imidlertid langt mere af fremmede Bestanddele, hvad enten nu disse, uden at det er tilsigtet, optages i Jævnet ved Fremstillingen eller indføres deri for at give det bestemte Egenskaber. Den vigtigste af de fremmede Bestanddele er Kullet, som aldrig mangler. Jærn med over 2 % Kulstof hedder Raajærn eller, naar det er støbt til Brugsgenstande, Støb ej ærn, medens alt Jærn med mindre Kul hedder smedeligt Jærn. Næsten alt Raajærn eller Støbe- jærn har dog over 2,5 % og næsten alt smedeligt Jærn under 1,5 % Kul, medens Jærn med 1,5 å 2,5 % sjældent benyttes. 7. Raajærn og Støbejærn. Den Jærnsort, som fremstilles af Malmene ved Nedsmeltning i Højovne, er det nævnte Raa- jærn. Det kommer i Handelen i Form af raa Barrer (Raa- jærn, Pigj ærn — om dette Navn se Noten S. 18). I denne Form modtages Raajærnet i Jærnstøberierne. Efter Omsmeltningen dér udstøbes Jævnet i Forme, og man har da Støbejærn. Raajærnet og Støbejærnet ere let støbelige, □: kunne let smeltes og bringes til at Ilyde ind i en Form og udfylde dens Hulhed. Derimod ere de ikke st rækkelige eller smede- lige, □ : lade sig ikke i størknet Tilstand strække ud (smede ud) ved Hamring, ej heller ved lignende mekanisk Behandling, f. Eks. Valsning, Presning, Trækning, men gaa itu (ere skøre), naar en Formforandring med Magt saaledes søges tilvejebragt. Dog lader Støbejærn, som er støbt af visse Sorter Raajærn, sig ved en Afkulningsproces efter Støbningen bringe i smedelig Til- stand, nemlig omdanne til smedeligt Jærn, saakaldet hammer- bart Støbegods, hvorom nærmere i § 64. En stor Mængde Raajærn anvendes imidlertid ikke i Støbe- rierne, men bruges til Fremstilling af smedeligt Jærn. 8. Smerteligt Jærn (Svejsejærn og Staal). De Jærnsorter, som udmærke sig ved at være smedelige, kaldes under ét smecleligt Jærn, der som nævnt sædvanlig indeholder under 1,5 % Kul, og alt smedeligt Jærn, der er fremstillet i flydende Tilstand, kaldes Staal. Den største Mængde