Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Udvalsninger forbedre Materialet ved at udpresse Slaggen af
det, gøre det mere homogent og give det en senet Struktur —
se § 83. En Svejsovn, hvori Kattenes Opvarmning til Svejs-
hede kan ske, er vist i Hannover: Aut. Forelæsningstegninger,
Pl. J., Fig. 4.
Ved Dannelsen af Kattene kan man dels anbringe bedre
Materiale paa nogle Steder i Katten, daarligere paa andre, saa-
ledes at det bedste Materiale i den færdige Drager etc., hvis
Fremstilling tilsigtes, kommer til at ligge i dennes vigtigste
Dele, f. Ex. i Hoved og Fod paa et T Jærn, se nævnte Værk,
\ Pl. J., Fig. 2, dels kan man faa god Anvendelse for Svejse-
„ jærnsaffald, se Pl. J., Fig. 3. Anbringes ligefrem Affald af Staal-
stænger (her menes Staal fremstillet i flydende 1 ilstand) i en
Kats Indre, faas ingen solid Svejsning, men Materialets Brud-
styrke kan forøges derved. Overlives en Stang, der er frem-
stillet af en saadan Kat, viser Bruddel af de enkelte Staal-
stænger sig let kendeligt fra det omliggende Svejsej ærn, hvortil
de ses kun at være ufuldstændig svejste. I al Fald i Nord-
amerika skal meget af det saakaldte »Svejsejærn« af almindelig
Kvalitet, der bringes i Handelen nu, ligesom Jærnbaneaksler m. m.,
være fremstillet saaledes.
Ogsaa naar der kun anvendes Svejsejærn i Kattene, sker
der ofte kun ufuldstændige Svejsninger. I Brud af Stænger,
hvor saadanne ufuldstændige Svejsninger findes, ser man da
de enkelte Stænger, hvoraf Katten har været stablet sammen.
25. Svejsestaal. Bedre Svejsestaal end det, der kan frem-
stilles ved Herdfriskning eller Pudling og paafølgende Udvals-
ning af Raaskinner og Dannelse af Katte o. s. v., laas ved den
saakaldte Cementering, der gaar ud paa at tilføre Svejsejærn
Kul. Da Svejsejærnet nemlig har været udsat for videre dreven
Afkulning i Herden eller Puddelovnen end det deri direkte frem-
stillede Svejsestaal, er der i Svejsejærnet ogsaa brændt flere
fremmede Stofler — Urenheder — bort end i det nævnte
Svejsestaal, og derfor kan man af Svejsejærnet fremstille et
renere og bedre Svejsestaal ved nævnte Rulning. Dette Svejse-
staal kaldes Ce ni entstaal, og Rulningen gaar for sig ved at
gløde Svejsej ærnsstænger med Trækulspul ver i 15 å 20 Dage i
særlige Ovne, Cementerovne. Jærriét optager derved Kul og
bliver til Staal. Staalet har ejendommelige Blærer nær Over-
fladen, der udvendig vise sig som hvælvede Forhøjninger,