Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
23 Udvalsninger forbedre Materialet ved at udpresse Slaggen af det, gøre det mere homogent og give det en senet Struktur — se § 83. En Svejsovn, hvori Kattenes Opvarmning til Svejs- hede kan ske, er vist i Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, Pl. J., Fig. 4. Ved Dannelsen af Kattene kan man dels anbringe bedre Materiale paa nogle Steder i Katten, daarligere paa andre, saa- ledes at det bedste Materiale i den færdige Drager etc., hvis Fremstilling tilsigtes, kommer til at ligge i dennes vigtigste Dele, f. Ex. i Hoved og Fod paa et T Jærn, se nævnte Værk, \ Pl. J., Fig. 2, dels kan man faa god Anvendelse for Svejse- „ jærnsaffald, se Pl. J., Fig. 3. Anbringes ligefrem Affald af Staal- stænger (her menes Staal fremstillet i flydende 1 ilstand) i en Kats Indre, faas ingen solid Svejsning, men Materialets Brud- styrke kan forøges derved. Overlives en Stang, der er frem- stillet af en saadan Kat, viser Bruddel af de enkelte Staal- stænger sig let kendeligt fra det omliggende Svejsej ærn, hvortil de ses kun at være ufuldstændig svejste. I al Fald i Nord- amerika skal meget af det saakaldte »Svejsejærn« af almindelig Kvalitet, der bringes i Handelen nu, ligesom Jærnbaneaksler m. m., være fremstillet saaledes. Ogsaa naar der kun anvendes Svejsejærn i Kattene, sker der ofte kun ufuldstændige Svejsninger. I Brud af Stænger, hvor saadanne ufuldstændige Svejsninger findes, ser man da de enkelte Stænger, hvoraf Katten har været stablet sammen. 25. Svejsestaal. Bedre Svejsestaal end det, der kan frem- stilles ved Herdfriskning eller Pudling og paafølgende Udvals- ning af Raaskinner og Dannelse af Katte o. s. v., laas ved den saakaldte Cementering, der gaar ud paa at tilføre Svejsejærn Kul. Da Svejsejærnet nemlig har været udsat for videre dreven Afkulning i Herden eller Puddelovnen end det deri direkte frem- stillede Svejsestaal, er der i Svejsejærnet ogsaa brændt flere fremmede Stofler — Urenheder — bort end i det nævnte Svejsestaal, og derfor kan man af Svejsejærnet fremstille et renere og bedre Svejsestaal ved nævnte Rulning. Dette Svejse- staal kaldes Ce ni entstaal, og Rulningen gaar for sig ved at gløde Svejsej ærnsstænger med Trækulspul ver i 15 å 20 Dage i særlige Ovne, Cementerovne. Jærriét optager derved Kul og bliver til Staal. Staalet har ejendommelige Blærer nær Over- fladen, der udvendig vise sig som hvælvede Forhøjninger,