Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
26 hiittenkunde, 3te Abth., 1894, S. 844, og letmajer: Mitth. dei Anst. zur Priifung von Baumaterialien am eidg. Polyt. in Zurich, 1886, S. 49. Endelig viser Pl. L., Fig. 1, en Blære med et Metalkorn i, hidrørende som forklaret fra, at en Draabe af Metallet ei størknet under Luftudvikling, der oftest er fremkaldt ved, at den paa Overfladen har iltet sig, og det dannede Jærnilte har omsat sig med Staaldraabens Kulindhold saaledes, at der er blevet udviklet en Kulilteboble omkring et kulstoffattigt Staalkorn. I det Hele kan blandt de Luftarter, der give Blærer i Staal ved Udstøbningen, Kulilten særlig fremhæves. Staalet har ved Fremstillingen eller Udstøbningen altid Lejlighed til at ilte sig og opløser det dannede Jærnforilte, der omsætter sig med Kul i Staalet, lige indtil Størkningen er sket. Digelstaalet er ved Smeltningen i Digler mindre udsat for Iltningen og dermed for Dannelsen af Kulilte, og Digelstaalet giver derfor ogsaa mindre Anledning til Blærer end Bessemer- og Martinstaalet. I Raajærn findes der ikke opløst Jærnforilte, da det Jærn- forilte, der opstaar, straks reduceres af det forhaandenværende store Overskud af reducerende Stoffer (Kulstof, Silicium, Mangan). Om andre Luftarter end Kulilten, der kunne give Blærer i Staal, sc II Del under Afsnittet om Støbning i Almindelighed. Osmond og Werth fandt i flydende Staal s.aa meget Gas, at dets Rumindhold ved sædvanlig Temperatur vilde være 15 å 20 Gange det flydende Staals. 29. Midler mod Blæredannelse. Man modvirker Kulilte- udviklingen ved Bessemer- og Martinprocessen ved lige inden Udstøbningen at tilsætte Mangan, enten i Form af I7 erro- mangan — se S. 15 og § 81 — eller som Spejljærn se sammesteds —, begge meget manganholdige Raaj ærnssorter, navnlig det første. Manganet omsætter sig med det opløste Jærnforilte, saa at der danner sig Manganforilte, der giver en ringere Kulilteudvikling^ _Om disse Tilsætninger nærmere S. 32. Ikke sjældent tilsættes efter Mangantilsætningen Silicium som Ferrosilicium, se § 43, i samme Øjemed og for at hindre Brint- udvikling. Det kommer da i Reglen smeltet i Støbeskeen inden eller efter Tapningen i denne. En ringe Mængde tilsat Aluminium vinder nu med Held Indgang i samme Øjemed, f. Eks. ved Fremstilling af Facongods af Digelstaal.