Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
hiittenkunde, 3te Abth., 1894, S. 844, og letmajer: Mitth. dei Anst.
zur Priifung von Baumaterialien am eidg. Polyt. in Zurich, 1886, S. 49.
Endelig viser Pl. L., Fig. 1, en Blære med et Metalkorn i,
hidrørende som forklaret fra, at en Draabe af Metallet ei
størknet under Luftudvikling, der oftest er fremkaldt ved, at
den paa Overfladen har iltet sig, og det dannede Jærnilte
har omsat sig med Staaldraabens Kulindhold saaledes, at der
er blevet udviklet en Kulilteboble omkring et kulstoffattigt
Staalkorn.
I det Hele kan blandt de Luftarter, der give Blærer i Staal
ved Udstøbningen, Kulilten særlig fremhæves. Staalet har ved
Fremstillingen eller Udstøbningen altid Lejlighed til at ilte sig
og opløser det dannede Jærnforilte, der omsætter sig med Kul
i Staalet, lige indtil Størkningen er sket. Digelstaalet er ved
Smeltningen i Digler mindre udsat for Iltningen og dermed for
Dannelsen af Kulilte, og Digelstaalet giver derfor ogsaa mindre
Anledning til Blærer end Bessemer- og Martinstaalet.
I Raajærn findes der ikke opløst Jærnforilte, da det Jærn-
forilte, der opstaar, straks reduceres af det forhaandenværende store
Overskud af reducerende Stoffer (Kulstof, Silicium, Mangan).
Om andre Luftarter end Kulilten, der kunne give Blærer i
Staal, sc II Del under Afsnittet om Støbning i Almindelighed.
Osmond og Werth fandt i flydende Staal s.aa meget Gas, at dets
Rumindhold ved sædvanlig Temperatur vilde være 15 å 20 Gange
det flydende Staals.
29. Midler mod Blæredannelse. Man modvirker Kulilte-
udviklingen ved Bessemer- og Martinprocessen ved lige inden
Udstøbningen at tilsætte Mangan, enten i Form af I7 erro-
mangan — se S. 15 og § 81 — eller som Spejljærn se
sammesteds —, begge meget manganholdige Raaj ærnssorter,
navnlig det første. Manganet omsætter sig med det opløste
Jærnforilte, saa at der danner sig Manganforilte, der giver en
ringere Kulilteudvikling^ _Om disse Tilsætninger nærmere S. 32.
Ikke sjældent tilsættes efter Mangantilsætningen Silicium som
Ferrosilicium, se § 43, i samme Øjemed og for at hindre Brint-
udvikling. Det kommer da i Reglen smeltet i Støbeskeen inden
eller efter Tapningen i denne.
En ringe Mængde tilsat Aluminium vinder nu med Held
Indgang i samme Øjemed, f. Eks. ved Fremstilling af Facongods
af Digelstaal.