Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
28 31. Staalstøbegods. Man bruger navnlig Staalstøbegods til Maskindele, men griber kun til at fremstille en Maskindel eller Bygningsdel deraf, enten naar dens Form er saaledes, at det vilde blive vanskeligt at smede den, eller naar man ønsker en større Styrke, specielt større Modstand mod Stød og Slid, end man vikle faa ved at støbe den af Støbejærn, eller for for- medelst Staalstøbegodsets større Styrke at kunne gøre Maskin- eller Bygningsdelen mindre svær. Men den bliver omtrent dobbelt saa dyr som af Støbejærn. Som Eksempler paa Gen- stande, der undertiden fremstilles som Staalstøbegods, kan nævnes: Tandhjul, Valseværksstativer, Hjertestykker for Jærnbanekrys- ninger, hydrauliske Pressecylindre, Skibsstævne m. m. Ved Staalstøbegods, hvor der jo ingen Hamring eller Valsning sker, blive eventuelle Blærer altsaa ikke fortættede, hvorfor det dér er endnu vigtigere at modvirke Blæredannelse. Om Midlerne hertil er talt i § 29, ligesom det i § 28 er anført, at Digelstaalet giver mindre Anledning til Blærer end Bessemer- og Martin- staalet. Medens man fra først af troede kun at kunne støbe Staal- støbegods af haardt Staal med stort Kulstofindhold, fordi det smelter i lavere Temperatur, svinder mindre og giver ringere Luftudvikling, er man nu i Stand til at støbe blødt Gods, hvis Kulstofindhold ikke synderlig overstiger Svejsej ærnets. løvrigt udglød es Staalstøbegods for at fjerne Spændinger i det og forædle det, se § 101. 2. Digelstaal. 32. Digelstaalprocessen. Digelstaalet, hvis Tilvirkning i det store navnlig først er dreven hos Krupp i Essen, fremstilles af en eller anden eller flere andre Staalsorter, navnlig Svejse- staal, — hvoraf igen Cementstaalet (§ 25) er det bedste —, ved at omsmelte disse i Digler. Ved Omsmeltningen faas et særdeles homogent Produkt. Diglerne ere af ildfast Ler med en Grafittilsætning. De varmes i en Siemensk Regenerativ flamme ovn, der har en Slags Gasfyring, hvis Princip nærmere skal forklares under Martinprocessen. Ovnen er vist og forklaret i Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, Pl. L., Fig. 4.