Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
31. Staalstøbegods. Man bruger navnlig Staalstøbegods til
Maskindele, men griber kun til at fremstille en Maskindel eller
Bygningsdel deraf, enten naar dens Form er saaledes, at det
vilde blive vanskeligt at smede den, eller naar man ønsker en
større Styrke, specielt større Modstand mod Stød og Slid, end
man vikle faa ved at støbe den af Støbejærn, eller for for-
medelst Staalstøbegodsets større Styrke at kunne gøre Maskin-
eller Bygningsdelen mindre svær. Men den bliver omtrent
dobbelt saa dyr som af Støbejærn. Som Eksempler paa Gen-
stande, der undertiden fremstilles som Staalstøbegods, kan nævnes:
Tandhjul, Valseværksstativer, Hjertestykker for Jærnbanekrys-
ninger, hydrauliske Pressecylindre, Skibsstævne m. m.
Ved Staalstøbegods, hvor der jo ingen Hamring eller Valsning
sker, blive eventuelle Blærer altsaa ikke fortættede, hvorfor det
dér er endnu vigtigere at modvirke Blæredannelse. Om Midlerne
hertil er talt i § 29, ligesom det i § 28 er anført, at Digelstaalet
giver mindre Anledning til Blærer end Bessemer- og Martin-
staalet.
Medens man fra først af troede kun at kunne støbe Staal-
støbegods af haardt Staal med stort Kulstofindhold, fordi det
smelter i lavere Temperatur, svinder mindre og giver ringere
Luftudvikling, er man nu i Stand til at støbe blødt Gods, hvis
Kulstofindhold ikke synderlig overstiger Svejsej ærnets.
løvrigt udglød es Staalstøbegods for at fjerne Spændinger
i det og forædle det, se § 101.
2. Digelstaal.
32. Digelstaalprocessen. Digelstaalet, hvis Tilvirkning i
det store navnlig først er dreven hos Krupp i Essen, fremstilles
af en eller anden eller flere andre Staalsorter, navnlig Svejse-
staal, — hvoraf igen Cementstaalet (§ 25) er det bedste —, ved
at omsmelte disse i Digler. Ved Omsmeltningen faas et særdeles
homogent Produkt.
Diglerne ere af ildfast Ler med en Grafittilsætning. De
varmes i en Siemensk Regenerativ flamme ovn, der har en
Slags Gasfyring, hvis Princip nærmere skal forklares under
Martinprocessen. Ovnen er vist og forklaret i Hannover: Aut.
Forelæsningstegninger, Pl. L., Fig. 4.